Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle lancerer YouTube Gaming som konkurrent til Twitch - FlatpanelsDK

Google lancerer YouTube Gaming som konkurrent til Twitch

27 Aug 2015 | Rasmus Larsen |

Du vil måske blive overrasket, men live-streaming af spil er efterhånden stort. Google var efter sigende interesserede i at opkøbe Twitch for $1 milliard dollars, men Amazon snuppede tjenesten i sidste ende. De lancerer nu egen spil-tjeneste kaldet YouTube Gaming.

Se spil-stream eller stream selv

YouTube Gaming er i sin essens et sted, hvor gamere mødes. Du kan se andre gamere spille forskellige spil eller streame dit eget gameplay ud i verden. Google skal således ud og konkurrere direkte med Twitch, der er blevet en særdeles populær tjeneste.

"eSport" er som helhed ved at blive en ganske stor industri. League of Legends Championship blev i 2014 set af mere end 27 millioner seere (11 mio. samtidige) og DotA 2 finalen havde over 20 millioner (2 mio. samtidige). DotA-finalen blev sågar sendt på ESPN. Til sammenligning havde sidste års Super Bowl-finale omkring 111 millioner seere (samtidige) og Fifa World Cup-finalen estimeres ofte at have over 300 millioner (samtidige).

YouTube Gaming


Google vil gerne gøre mere for gaming. Derfor lancerer de YouTube Gaming, som en app til iOS og Android. Tjenesten er også tilgængelig som hjemmeside. Google vil med al sandsynlighed udvide til mediebokse og tv-skærme senere. PlayStation 4 og Xbox One har allerede dyb integration af live-streaming via Twitch og mon ikke Google arbejder på lignende integration. Softwaregiganten forsøger ligeledes at klemme sig ind på markedet for spilkonsoller med Android TV platformen.

Den nye tjeneste giver overblik over hvad der er nyt eller ”trending” på forsiden. Du kan søge, sortere og tilføje dine egne spil, og på den måde få forslag til indhold. Du kan også blot vælge at grave i arkivet efter videoer omkring Minecraft - eller hvad der interesserer dig. Mere end 25.000 spil har dedikerede sider og spiludgiverne kan ligeledes bruge tjenesten til at dele video og oplysninger om nye og kommende spil med fanskaren.

YouTube Gaming understøtter allerede live streaming i 1080p HD og 60fps.

Man kan forestille sig, at næste skridt bliver at tilføje virtual reality ovenpå, så du kan ”komme ind” i spillet. Google viser i hvert fald stor interesse.

Hvis du er gamer, så tag et kig på gaming.youtube.com. Apps er endnu ikke tilgængelige i de danske app-butikker. Google vil rulle tjenesten ud globalt, men starter med USA og England.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 |

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |