Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYamaha lancerer første Dolby Atmos soundbar, YSP-5600 - FlatpanelsDK

Yamaha lancerer første Dolby Atmos soundbar, YSP-5600

24 Aug 2015 | Rasmus Larsen |

Yamaha har præsenteret YSP-5600, der er verdens første soundbar med understøttelse af Dolby Atmos. DTS:X tilføjes med en senere firmware-opdatering. Soundbaren har i alt 44 højttalere integreret og understøtter det nye, trådløse MusicCast-system.

Yamaha YSP-5600 med Dolby Atmos

Næste generation indenfor lyd kaldes ”objekt-baseret” lyd. Med disse systemer kan lyd placeres som ”objekter” i rummet vha. avancerede algoritmer og højttalere. Yamaha hævder at kunne gøre det vha. blot en soundbar - eller "digital lydprojektor".

Yamaha YSP-5600


YSP-5600 har 44 højttalere indbygget, herunder 12 “højde-kanaler” og to 4,5-tommer subwoofere. Den kan ifølge Yamaha genskabe 7.1.2 Dolby Atmos ved at reflektere lyd på væggene i din stue. En mikrofon og en app bruges til at opsætte systemet. Slutresultatet afhænger dog af stuens layout.

Soundbaren får senere en firmware-opdatering, som tilføjer understøttelse af DTS’s pendant kaldet DTS:X. For at nyde film i Dolby Atmos og DTS:X skal du desuden købe film, som er skabt i lydformatet - f.eks. de kommende Ultra HD Blu-ray-skiver.

Yamaha YSP-5600


Yamaha udruller samtidig deres multi-room-system kaldet MusicCast. Det er kompatibelt med op til 10 højttalere i forskellige rum og systemet kan afspille musik fra nærmest enhver kilde, inklusiv Airplay og Bluetooth. MusicCast understøtter 24-bit lyd og lossless-filer. YSP-5600 soundbaren har desuden understøttelse af 4K60 pass-through, så den kan sidde imellem tv’et og en 4K-afspiller.

Yamaha YSP-5600 kommer på markedet i Europa i september. Den danske pris kendes endnu ikke, men i England skal den sælges for £1599.95, hvilket svarer til cirka 16.500 danske kroner.


Specifikationer

I alt 46 højttalere skaber en kraftfuld surroundlyd - i vores mest avancerede YSP model nogensinde
Seks højttalere på hver side gengiver højdekanalerne for at give 3D-surroundlyd, som tilsvarer 7.1.2 Kanaler
Understøttelse af de nyeste surroundlyd formater, Dolby og DTS Androderm: X
DTS:X bliver mulig med en firmwareopdatering
I alt 10 forskellige lydprogrammer i 3 forskellige kategorier, CINEMA DSP 3D
Dialogue Lift giver dig mulighed for at høre dialogen fra det rigtige sted, dvs. fra midten af billedet
Subwoofer kan tilsluttes både trådløst eller via kabel (trådløs subwoofer sæt SWK-W16 er inkluderet, når du køber YSP-5600)
Med MusicCast kan du streame musik til en anden MusicCast produkt
MusicCast Controller giver fuldstændig kontrol over din musik og alle dine MusicCast produkter
Internet radio og musikstreaming tjenester
AirPlay giver dig mulighed for trådløst at streame fra Mac, PC, iPod, iPhone og iPad
Bluetooth udgang, gør det muligt for YSP-5600 at forbindes med en anden Bluetooth-enhed
Understøttelse af mange lydformater: MP3, WMA, MPEG4-AAC, Apple Lossless, WAV, FLAC og AIFF
HDMI-indgang med 4K60p pass through og HDCP2.2
Clear Voice gør stemmer og dialog klarere
Mulighed for vægmontering



Flere nyheder

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |

Xbox app kan lande på Smart TV i 2021, siger Xbox-chefen

25 Nov 2020 |