Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle bliver til Alphabet, G står for Google - FlatpanelsDK

Google bliver til Alphabet, G står for Google

11 Aug 2015 | Rasmus Larsen |

Det kommer fuldstændig ud af det blå. Google omorganiserer så hovedselskabet nu hedder Alphabet, hvorunder en række mindre selskaber, herunder Google og X-laboratoriet, hører. Sundar Pichai bliver ny CEO for Google. De nye datterselskaber drives fremover uafhængigt.

G står for Google

Der skal flere krumspring til for at omdanne Google til holdingselskabet Alphabet og derefter placere Google nedenunder som datterselskab igen, men summa summarum er, at Alphabet fremover er hovedselskabet og det selskab som aktionærer investerer i, hvis de køber ”GOOG” på børsen i USA.

Omorganiseringen betyder samtidig, at Sundar Pichai bliver CEO for Google. Pichai har tidligere været ansvarlig for Android og Chrome. Med Pichai i den øverste top vil de to platforme med al sandsynlighed fortsætte i samme spor, som Pichai fremlagde for et par år siden. Larry Page bliver CEO for Alphabet.

Samtidig brydes mange af komponenterne i det gamle Google ud i selvstændige selskaber. Der er lige nu ét G men to C’er.

Datterselskaberne under Alphabet består af:
  • Google (Sundar Pichai i front) – herunder søgemaskine, reklamer, kort, apps, Android og YouTube
  • Calico (Art Levinson i front) - biotech-selskab med mål om at forlænge livet
  • Capital (David Lawee i front) - investeringsfond
  • Fiber - fiberinternet-selskab
  • Life Sciences - kontaktlinser med glukose-måling
  • Nest (Tony Fadell i front) - “home automation”
  • Sidewalk (Dan Doctoroff i front) - Wifi til storbyer
  • Ventures (Bill Maris i front)- venturekapital
  • X (Sergey Brin i front) - forskningslaboratorie hvor bl.a. selvkørende biler udvikles

    Alphabet

    Google beholder Android & YouTube

    Google forbliver for det fleste af os uændret. De vil stadig beskæftige sig med alt hvad der relaterer sig til søgemaskiner, reklamer, Android til mobil, tv-skærme og ure, samt YouTube, der altså forbliver under Google-armen af Alphabet.

    Hvorfor? Det giver Google – eller Alphabet – en forklaring af på den nye side abc.xyz. Det handler angiveligt om at gøre virksomheden strømlinet og at gøre hver dattervirksomhed mere ansvarlig for egen udvikling.

    - ”We liked the name Alphabet because it means a collection of letters that represent language, one of humanity's most important innovations, and is the core of how we index with Google search! We also like that it means alpha bet (Alpha is investment return above benchmark), which we strive for!” skriver Larry Page.

    Når vi fremover taler om selvkørende biler, kontaktlinser med glukose-måling og andre vilde projekter, så er det værd at bemærke, at de altså ikke længere hører under Google. Men bare rolig, folkene bag spår, at de også får svært ved navneskiftet til at starte med.

    “Google is not a conventional company. We do not intend to become one.”

    - Kilde: Alphabet



  • Flere nyheder

    Ringenes Herre

    'Ringenes Herre' & 'Hobbitten' genudgives angiveligt i 4K HDR

    11 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
    Philips OLED934

    Philips OLED934 modtaget

    11 Oct 2019 | Torben Rasmussen |
    Samsung OLED TV

    Officielt: Samsung investerer 70+ mia. kroner i "next-gen" QD-OLED TV

    10 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
    PS4 Remote Play

    PS4 Remote Play virker nu med alle Android smartphones & tablets

    09 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
    PlayStation 5

    Sony: PlayStation 5 lanceres sent i 2020 med UHD Blu-ray, haptisk controller

    08 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
    Gemini Man

    Ny æra for film? 'Gemini Man' vises i HFR i danske biografer

    08 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
    Waoo i 2020

    Waoo i 2020: Prisstigninger på pakker & streaming, Discovery-kanaler bliver

    08 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
    Analogt TV

    Waoo slukker sit analoge tv-signal

    08 Oct 2019 | Rasmus Larsen |