Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAmazon er klar med første tv-serie i 4K HDR - FlatpanelsDK

Amazon er klar med første tv-serie i 4K HDR

25 Jun 2015 | Rasmus Larsen |

For et par måneder siden meldte Amazon tv-serier på vej i HDR-kvalitet. Det er de klar med nu. Amazon overhaler dermed Netflix, som var den første til at love indhold i HDR. Til at starte med er det tilgængeligt i USA og kun for ejere af Samsung’s SUHD-skærme.

Amazon Prime i 4K & HDR

Netflix har været toneangivende på innovation indenfor streaming i en årrække, men nu har Amazon meldt sig på banen. De begyndte at streame i 4K-kvalitet sent i 2014 og nu tilføjer de HDR (high dynamic range), der kan levere billeder med større dynamikområde: lysere hvid, mørkere sort og flere detaljer i hver ende.

Amazon’s streamingtjeneste er som bekendt ikke tilgængelig i Danmark endnu og til at starte med er det kun amerikanerne, der kan nyde godt at tilbuddet. Det kræver desuden, at man ejer et af Samsung’s SUHD-skærme (JS9505, JS9005 eller JS8505), men Amazon lover at tilføje flere producenter til listen senere på året.

Det er den fulde sæson af "Mozart in the Jungle" samt første afsnit af en ny serie kaldet "Red Oaks", der findes i HDR. Begge serier er produceret af Amazon. De tekniske detaljer om f.eks. bitrate er ikke annonceret, men selskabet tilføjer, at de nu tilbyder "hundredvis af titler" i 4K.

Mozart in the Jungle
- "HDR is a technical innovation that provides a truly stunning viewing experience and we're thrilled to be the first to offer this unmatched picture quality," sagde Michael Paull, Vice President of Digital Video hos Amazon. "We can't wait for our Prime members to watch and re-watch Mozart in the Jungle in HDR at no additional cost to their membership, and we look forward to adding more titles and devices that support HDR this year."

Amazon samarbejder med flere Hollywood-studier for at udvide HDR-kataloget. Det koster ikke ekstra at få adgang til 4K og HDR-kvalitet for abonnenterne, som det er tilfældet hos Netflix.



Flere nyheder

LG CX OLED

LG lancerer CX OLED TV med HDMI 2.1 og Filmmaker Mode

05 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Denon HDMI 2.1 forstærker

Denon lancerer første HDMI 2.1 forstærkere med 8K60 & 4K120 pass-through

05 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Dolby Atmos

Guide: Dolby Atmos i hjemmet

03 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Google Android TV

Googles nye Android TV-enhed, brugerflade lækket

03 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Sort skærm

Sort skærm? Danmark er overgået til DVB-T2 sendenet

03 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
OLED

LG Display starter produktion på ny, kinesisk OLED TV-fabrik

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

YouSee: Problemer med app til Smart TV

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Viaplay

Viaplays sportspakke hæves igen til 309 kr/md. fra juli

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |