Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs OLED-skærme kan være gennemsigtige og et spejl - FlatpanelsDK

Samsungs OLED-skærme kan være gennemsigtige og et spejl

10 Jun 2015 | Rasmus Larsen |

Samsungs planer for OLED-TV er stadig uklare, men producenten forsikrer os om, at de stadig arbejder på OLED-teknologi. De fremviser en OLED-skærm, der fungerer som spejl og en anden der er gennemsigtig.

En skærm i spejlet

Skærmene blev præsenteret på en udstilling i Hong Kong, som led i et samarbejde med smykkefirmaet Chow Sang Sang. Det er planen, at bruge skærmene i butikker, hvor de kan fremviser smykker og andre produkter. Samsung forestiller sig, at deres spejl-skærm også kan bruges i hjemmet.

Samsungs OLED-spejl
Begge skærme er 55 tommer store og selvom det ikke lige var den nyhed, vi havde håbet på at høre fra Samsungs skærmfabrikker, så vidner det om, at den sydkoreanske producent stadig udvikler OLED. Samsung præsenterede i sin tid et OLED-TV, som nåede at komme på markedet i visse regioner samtidig med LGs OLED-TV, men Samsung måtte senere sande, at de ikke kunne bringe omkostningerne ned i nødvendigt tempo. Derfor indstillede de produktionen.

Samsung mener alligevel, at de nye skærme demonstrerer potentialet i OLED-teknologien. De påpeger, at spejl-skærmen har reflektans på 75%, hvilket er betydeligt højere end på LCD-skærme, der er indbygget i spejle. Billedet degraderes heller ikke i samme grad, fordi farver og kontrast opretholdes.

Gennemsigtig OLED-skærm
Den gennemsigtige skærm har ligeledes langt bedre transmittans end gennemsigtige LCD-skærme (45% vs. 10%), hvilket gør, at den minder mere om en glasrude. Branchen tror på, at gennemsigtige skærme i fremtiden kan bruges i hjemmet såvel som i bilruder og offentlige rum.

Rygtet siger, at Samsungs relancering af OLED-TV er i horisonten, men virksomheden har endnu ikke selv kommenteret på sagen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |