Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony's high-end soundbars har HiRes lyd & Google Cast - FlatpanelsDK

Sony's high-end soundbars har HiRes lyd & Google Cast

04 May 2015 | Rasmus Larsen |

Sony præsenterede de fleste af de nye soundbars til det danske marked i marts, men der kommer yderligere et par high-end-modeller. De store nyheder i HiRes-lyd og Google Cast, som er Google’s pendant til Apple’s Airplay.

Sony soundbars med Google Cast

Den japanske producent kalder den nye HT-ST9 for ”den bedste soundbar fra Sony til dato”. De siger, at den yder 800W og at der leveres en surround-oplevelsen i 7.1-kanaler, hvor subwooferen er trådløs. Der kommer også en mindre kraftig HT-NT3 med 2.1-lyd.

Begge soundbars er blandt de første produkter fra Sony med ”high-resolution”-lyd (24-bit / 192 kHz). Det integrerer Sony også i visse tv-skærme i år.

Sony HT-ST9


Den anden store nyhed er Google Cast, der er et trådløst lydsystem og Google’s svar på Airplay, der gør det muligt at sende musik trådløst til højttalere i hjemmet via mobil og tablet (både iOS og Android). Det gøres nemt ved at klikke på den lille ”Cast”-knap, når du lytter til musik. Begge soundbars understøtter desuden Spotify Connect.

Sony lancerer også deres første ”soundbase” med indbygget Google Cast. Det er modellen kaldet HT-XT3, der desuden har HiRes-lyd. Højttalerkassen leverer i alt 350W i 2.1-kanaler. Subwooferen er indbygget og kabinettet er solidt nok til at et 65-tommer tv kan hvile ovenpå.

Sony HT-XT3


De nye soundbars og den nye soundbase med Google Cast lander på hylderne i danske butikker i maj. De kan også tilsluttes til Sony's nye multi-room system.

Priser
  • HT-NT3 - 6.150 DKK
  • HT-ST9 - 13.300 DKK
  • HT-XT3 - 4.300 DKK

    Specifikationer

    Specifikationer på Sonys nye soundbars

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

    24 Apr 2024 |

    Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

    24 Apr 2024 |

    Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

    24 Apr 2024 |

    SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

    23 Apr 2024 |

    Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

    23 Apr 2024 |

    Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

    23 Apr 2024 |