Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWWDC 15 starter d. 8. juni - ny Apple TV forventes - FlatpanelsDK

WWDC 15 starter d. 8. juni - ny Apple TV forventes

14 Apr 2015 | Rasmus Larsen |

Apple’s årlige udviklerkonference WWDC starter den 8. juni. Det er her Apple løfter sløret for næste version af iOS og OS X og i år forventes de også at præsentere en ny Apple TV samt planerne for det intelligente hjem.

WWDC 15 starter d. 8. juni

I marts lækkede de første detaljer om en ny Apple TV-boks med App Store og Siri. Den er angiveligt en del af en meget større vision for hjemmet, som Apple vil forbinde igennem bl.a. HomeKit.

Planerne forventes fremlagt på netop WWDC 15, ifølge kilderne der lækkede de første detaljer. WWDC starter som regel med en keynote, der streames til offentligheden. I dagene herefter får udviklerne meget mere information bag lukkede døre.

Apple WWDC 15


Invitationen til WWDC 15 forestiller farvetonede ikoner af iPhone-apps, blandet med farvetonede, runde ikoner fra det nye Apple Watch. I midten står teksten ”The epicenter of change”.

Rygtet vil vide, at Apple TV får en App Store, ligesom det kendes fra iPhone og iPad. Siri bliver en af styremetoderne, men en ny fjernbetjening siges også at være på tegnebrættet. Det forlyder desuden, at boksen ikke vil understøtte 4K-opløsning.

WWDC 15 afholdes i Moscone Center i San Francisco fra dem 8. til 12. juni. Apple vil streame live til dem der ikke er til stede via siden her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |