Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonVirtual Reality til PS4 lanceres i 2016 - FlatpanelsDK

Virtual Reality til PS4 lanceres i 2016

04 Mar 2015 | Rasmus Larsen |

Sony afslørede det såkaldte Project Morpheus for et år siden. Morpheus er et virtual reality-headset til PlayStation 4. I dag har Sony afsløret en ny prototype med OLED-skærm og siger desuden, at en forbrugerversion lanceres i første halvdel af 2016.

Kommer i første halvdel af 2016

Sony har præsenteret nye detaljer omkring virtual reality til PlayStation 4. Arbejdet går lige nu under navnet Project Morpheus, men det er uklart om det også bliver det endelige navn, når produktet sættes til salg i handlen.

- “Our goal with VR is to deliver a sense of presence, making the player feel as though they’ve stepped inside the world of a game. The new Project Morpheus prototype brings us closer to that goal, as it improves the visual experience and tracking accuracy, both of which are critical to achieving sense of presence.” siger Sony.

=


I den nye prototype skifter Sony den gamle LCD-skærm ud med en langt hurtigere 5,7-tommer OLED-skærm. Den har nu en opløsning på 1920x1080 pixels og et bredere synsfelt inde i headsettet (ca. 100 grader). Sidste år fortalte en kilde, at den endelige udgave formentlig vil have 2560x1440 pixels.

Sony fortæller endvidere, at der nu opdateres med 120 Hz, hvilket er en fordobling i forhold til første udgave, og at skærmen opererer ved ”low persistence”, hvilket eliminerer slør ved bevægelse. Forsinkelsen er nu under 18 ms, hvilket næsten er en halvering. Endelig fortæller Sony, at sporingen er blevet mere præcis, så du kan kigge frit rundt i den virtuelle verden i 360 grader. Alt i alt lyder det meget lovende.

Sony fortæller samtidig, at der nu står 20 millioner PlayStation 4 konsoller i stuerne.

Sony vil fortælle mere om planerne senere. De første VR-spil til PlayStation 4 vises frem på E3-messen senere på året.



Flere nyheder

Samsung Q60T

Samsungs mest avancerede "QLED" LCD-teknik nu forbeholdt 8K TV

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q80T

Samsung afslører nye 8K og 4K "QLED" LCD TV for 2020

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Viaplay

Viaplay tilføjer Fox-film forud for tab af Disney, Pixar, Marvel & Star Wars

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix Danmark dropper gratis prøveperiode

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV app LG TV

Anden fase af det store streaming-boom

14 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
TV-antenne

Undgå sort skærm på DR-kanaler når der skiftes til DVB-T2 i april 2020

14 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
UHD Blu-ray i 2020

'Tilbage til fremtiden', 'Dødens gab', 'Top Gun' m.fl. på vej i 4K HDR

13 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix Klaus

Netflix vil udfordre Disney med 'adskillige store animationsfilm' årligt

12 Feb 2020 | Rasmus Larsen |