Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple investerer milliarder i dansk iTunes-datacenter - FlatpanelsDK

Apple investerer milliarder i dansk iTunes-datacenter

23 Feb 2015 | Rasmus Larsen |

Apple melder i dag, at de over de næste par år vil investere 1,7 milliarder Euro i to datacentre. Det ene skal placeres i Viborg. Datacentret skal drive iTunes, App Store såvel som iMessage og Siri.

Skal ligge i Viborg

De to datacentre, der skal ligge i henholdsvis Viborg og Galway, Irland, bliver lige store på cirka 166.000 kvadratmeter hver, og der skal således investeres lidt over 6 milliarder kroner i det danske datacenter.

At datacentret placeres i lige netop Danmark er bemærkelsesværdigt. Det vidner om en dansk internetinfrastruktur, der er gearet til fremtidens internetbehov. For danskere vil det samtidig betyde jobs, men også bedre og hurtigere ydelse for Apple-tjenester. Apple bekræfter, at datacentret skal håndtere iTunes musik og video, App Store, iMessage, Maps og Siri på tværs af Europa.

Apple er desuden ved at udbygge et såkaldt CDN (content delivery network), der forbedrer streaming af blandt andet video.

- “Vi er meget taknemmelige for Apples fortsatte succes i Europa, og vi er stolte af, at vores investeringer kommer lokalsamfund til gode på tværs af de europæiske lande. Denne nye og omfattende investering er Apples hidtil største projekt i Europa. Vi er henrykte over at kunne udvide vores virksomhed, skabe hundredvis af lokale arbejdspladser og introducere nogle af vores mest avancerede løsninger inden for miljørigtigt bygningsdesign.” udtaler Tim Cook, Apples CEO.

Apple Store


Datacentrene vil køre på 100 procent ren og vedvarende energi, oplyser Apple. Overskudsvarme fra datacentret i Viborg vil føres ud i det lokale byområde, da centret placeres lige ved siden af en af Danmarks største transformatorstationer.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen siger til business.dk.

- »Det må være årets bedste erhvervsnyhed for Danmark og ikke mindst for Midt- og Vestjylland. Investeringen vil give et kæmpe skub til økonomien og skabe mange hundrede arbejdspladser i hele lokalområdet, både i anlægsfasen og driftsfasen. Det er en kæmpe cadeau, at Apple blandt mange bejlere vælger Danmark. Det understreger, at regeringen har ramt den helt rigtige balance mellem en ambitiøs og grøn energipolitik – og et erhvervsklima i verdensklasse,”

De nye datacentre vil være operationelle fra 2017.

- Kilde: Apple via Business.dk



Flere nyheder

Streamingnyt juni 2020

Nyt på Netflix, HBO Nordic & Viaplay i juni 2020

06 Jun 2020 | Flatpanels |
LG CX OLED

LG lancerer CX OLED TV med HDMI 2.1 og Filmmaker Mode

05 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Denon HDMI 2.1 forstærker

Denon lancerer første HDMI 2.1 forstærkere med 8K60 & 4K120 pass-through

05 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Dolby Atmos

Guide: Dolby Atmos i hjemmet

03 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Google Android TV

Googles nye Android TV-enhed, brugerflade lækket

03 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Sort skærm

Sort skærm? Danmark er overgået til DVB-T2 sendenet

03 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
OLED

LG Display starter produktion på ny, kinesisk OLED TV-fabrik

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

YouSee: Problemer med app til Smart TV

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |