Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonToshiba trækker sig fra tv, men logoet forsvinder ikke - FlatpanelsDK

Toshiba trækker sig fra tv, men logoet forsvinder ikke

02 Feb 2015 | Rasmus Larsen |

Toshiba, der har en lang historie indenfor tv-skærme, vil ikke længere udvikle og producere tv-skærme under egne vinger i Europa og USA. I stedet skal Toshiba-logoet på tv-skærme udlicenseres til andre.

Vil udlicensere logoet til andre

Toshiba’s tv-skærme i Europa er allerede i et vist omfang produceret under licens af Compal. Den japanske gigant har således ikke selv noget med udviklingen eller salget at gøre. Det samme bliver nu tilfældet i USA og andre regioner, hvor Toshiba ellers har forsøgt at trænge igennem. Firmaet siger, at beslutningen skyldes aftagende vækst og ”hård priskonkurrence”.

“Toshiba intends to transform its consumer TV business in regions other than Japan, replacing own development and sales with a brand licensing structure. The target date for completing the new scheme and concluding negotiations with candidates is April this year”

Toshiba Ultra HD TV


I USA bliver det – ligesom i Europa – taiwanske Compal Electronics, som vil producere tv-skærme med et Toshiba-logo under licens.

Toshiba spillede en stor rolle i HD-DVD vs. Blu-ray formatkrigen i sin tid, hvor Blu-ray som bekendt trak sig sejrsrigt ud. Toshiba var også involveret i Canons lovende SED-tv-teknologi, der aldrig nåede på markedet. I de seneste år har Toshiba’s tv-skærme i USA været baseret på kraftfulde Cell-processorer, som kendes fra PlayStation 3.

Selvom Toshiba-logoet ikke forsvinder fra tv-skærme på butiksgulvet, så markerer det endnu et slag for den gamle japanske garde. Kun i Japan vil tv-skærmene fremover være produceret og udviklet af Toshiba. Japanaske Pioneer trak sig ligeledes ud af tv-markedet for en del år siden, og Panasonic trak sig i 2014 ud af plasma-tv, men sælger dog stadig LCD-tv.

- Kilde: Toshiba Japan

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |