Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason25 millioner Apple TV solgt siden lanceringen - FlatpanelsDK

25 millioner Apple TV solgt siden lanceringen

28 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Apple præsenterede utrolige regnskabstal i går og gav i denne forbindelse en kort opdatering på den sorte Apple TV-boks, der nu er solgt i 25 millioner eksemplarer siden 2010. Det er imponerende for en boks, som i store træk er forblevet uændret siden lancering.

Ikke en hobby, men hvad er det så?

Apple fortsætter med at forsikre os om, at de har langt større planer for tv, men Apple TV-boksen har ikke ændret sig synderligt siden lanceringen i 2010. Hardwaren er opdateret til at håndtere 1080p-opløsning, brugerfladen har fået en overhaling og så er der kommet lidt nye tjenester til, primært i USA.

Alligevel er 25 millioner Apple TV-bokse langet over disken siden lanceringen, hvilket formentlig gør den til en af de mest succesfulde tv-platforme derude. Vi ved, at Apple TV har et betydeligt forspring til Roku-boksene i USA, og LG meldte for nylig, at der står 5 millioner webOS-skærme ude i stuerne. Samsung har ikke oplyst tal for deres ældre Smart TV, men de genstarter endnu en gang deres Smart TV projekt med Tizen i år.

I Danmark fik Apple TV for alvor fat i forbindelse med Netflix-lanceringen i 2012.

Apple TV


Apple TV salget er dog aftagende – eller i hvert fladt. Der blev solgt 7 millioner fra marts 2013 til april 2014, hvor man meldte om 20 millioner. Det betyder, at Apple har solgt yderligere 5 millioner bokse fra april 2014 til 31. december 2014, hvor kvartalet sluttede.

Rygter om en ny boks med app-butik, Siri, spil-support og andre nyheder cirkulerer fortsat, men det lader til at Apple venter på, at de sidste brikker falder på plads. Den næste store produktlancering er Apple Watch, som kommer i april, og det forekommer usandsynligt, at Apple lancerer endnu en stor produktkategori på samme tidspunkt.

I kvartalet solgte Apple også 74,5 millioner iPhones, 21,4 millioner iPads and 5,52 millioner Macs, og præsenterede den højeste indtjening i et enkelt kvartal i virksomhedshistorien.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |