Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDe første film i Dolby Vision HDR kommer i år - FlatpanelsDK

De første film i Dolby Vision HDR kommer i år

11 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Vi hørte første gang om Dolby Vision på sidste års CES, men i år sker der noget. Ud over, at Dolby vil bygge nye biografer, vil de også give Dolby Vision-oplevelsen hjemme i stuerne. De tre første film bliver The Lego Movie, Edge of Tomorrow og Into the Storm.

Alt er super-duper i HDR

Alle talte om HDR (high dynamic range) på dette års CES-messe, og selvom Dolby foretrækker at kalde det Dolby Vision, så er det en af to HDR-teknologier, som branchen skal tage stilling til. Den anden standard er den som UHD Alliance vil udbrede. Forskellen? Mere lys hos Dolby Vision, som dog også dyrere at implementere i skærme.

Dolby Vision på CES 2015


HDR står for ”high dynamic range” og betyder, at man i film eller tv-serier kan vise dybere sort og langt, langt kraftigere hvid. I dag har de fleste skærme en maksimal lysstyrke på omkring 2-400 cd/m2, men med Dolby Vision kan man komme helt op på 4000 cd/m2 i områder af billedet, hvor der gengives f.eks. en sol eller en kraftig lampe. Det er et markant spring i billedkvalitet, men det kræver nye tv-skærme. De kommer i løbet af 2015.

Film har hidtil ikke været lavet til at udnytte HDR, da hverken biografer eller tv-skærme har kunnet gengive det. Det er dog ved at ændre sig nu med bl.a. Dolby Vision, som tager fat helt i hele kæden fra kamera og studie til gengivelse på skærmen. Hollywood skal således med på vognen og på CES 2015 meldte Dolby og Warner Brothers, at de lige nu arbejder på at genskabe The Lego Movie, Edge of Tomorrow og Into the Storm i Dolby Vision.

- "The future of imaging and television is full of amazing possibilities, and we're eager to expand our partnership with Dolby to deliver a steady pipeline of Dolby Vision titles, starting with Edge of Tomorrow, Into the Storm, and The Lego Movie, to consumers in 2015," siger Jim Wuthrich, President, Americas, Warner Bros. Home Entertainment.

Læs mere om Dolby Vision her.

De tre film skal udgives i Dolby Vision i starten af 2015. Det fremgår ikke hvordan, men det bliver sandsynligvis i de nye Dolby Vision biografer. Netflix bekræfter også overfor FlatpanelsDK, at de vil understøtte både Dolby Vision og den anden HDR-standard i løbet af 2015, hvor de lancerer streaming i 4K HDR. Alt er super-duper!



Flere nyheder

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |

Xbox app kan lande på Smart TV i 2021, siger Xbox-chefen

25 Nov 2020 |