Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRazer præsenterer Android TV-boks til spil - FlatpanelsDK

Razer præsenterer Android TV-boks til spil

09 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Android TV gjorde en fin entré på CES 2015, hvor platformen havde fundet vej til Sony, Sharp og Philips’ nye tv-skærme. Razer - producenten af spiludstyr - annoncerede også en Android TV-boks kaldet Forge TV. Det er en lille boks rettet mod både Android og PC-gaming.

Lille sort boks med Android TV

Razers Forge TV kører det samme Android TV-system som de nye tv-skærme. Det er blot anden boks som kommer i handlen med styresystemet efter at Google’s egen Nexus Player skød festen i gang. Razer positionerer imidlertid Forge TV som en spilkonsol. Den klarer ikke blot Android-spil, men også PC-spil.

Den lille boks har hardware, som kan sammenlignes med en high-end Android-telefon, herunder en quad-core Snapdragon 805 processor, Adreno 420 grafik, 2GB RAM og 16GB lagerplads. Det burde være nok til at køre selv de mest krævende Android-spil lige nu.

Razer Forge TV with Android TV


Det er dog også muligt at streaming spil fra en PC vha. Razers Cortex Stream-tjeneste, der er en slags ”remote play”-system hvor spillet streames fra PC’en til tv-skærmen via den lille boks. Tjenesten skulle ifølge Razer give en nærmest forsinkelses-fri oplevelse i 1080p. Hertil skal du bruge et Razer tastatur+mus, så i samme forbindelse præsenteres ”Turret” til $129 dollars. Det ligner en slags hjemmebrygget løsning, hvor tastatur og mus er placeret på en plade, der kan hvile på skødet. Musen holdes på pladen vha. magneter.

Også en Android TV streamer

Razers boks er dog grundlæggende stadig en Android TV-boks, hvilket ikke mindst beviser, at tv-platformen er alsidig. Boksen vil derfor også indeholde apps og tjenester såsom Netflix, YouTube og Google Play-butikken. Fordi boksen kører Android TV har den indbygget Google Cast – altså systemet der driver Chromecast.

Razer Forge TV with Android TV


Vi havde egentlig forventet at se flere Android TV-baserede mediebokse på CES, men det lader til at Google først og fremmest vil promovere systemet som en Smart TV-platform. Razer har sikkert fået et ”go” på baggrund af deres fokus på spil-delen.

Razers Android TV-boks sendes på markedet i første kvartal af 2015 for $99 dollars eller $149 dollars med en spil-controller. En dansk lancering er endnu ikke bekræftet, men boksen bliver nok ikke svær at få fat i herhjemme. Forvent meget mere Android TV i 2015.





Flere nyheder

Samsung Q60T

Samsungs mest avancerede "QLED" LCD-teknik nu forbeholdt 8K TV

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q80T

Samsung afslører nye 8K og 4K "QLED" LCD TV for 2020

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Viaplay

Viaplay tilføjer Fox-film forud for tab af Disney, Pixar, Marvel & Star Wars

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix Danmark dropper gratis prøveperiode

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV app LG TV

Anden fase af det store streaming-boom

14 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
TV-antenne

Undgå sort skærm på DR-kanaler når der skiftes til DVB-T2 i april 2020

14 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
UHD Blu-ray i 2020

'Tilbage til fremtiden', 'Dødens gab', 'Top Gun' m.fl. på vej i 4K HDR

13 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix Klaus

Netflix vil udfordre Disney med 'adskillige store animationsfilm' årligt

12 Feb 2020 | Rasmus Larsen |