Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHer er Sharp's Android TV skærme - FlatpanelsDK

Her er Sharp's Android TV skærme

07 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Sharp er blandt producenterne, som lancerer skærme baseret på Google’s Android TV-platform. Vi tog et smut forbi Sharp for at kigge nærmere på herlighederne. Her ser du Sharp’s første tv-modeller med Android TV.

Sharp viser Android TV skærme frem

Modellerne er de amerikanske. De europæiske plejer at variere lidt. Vi har prøvet at verificere detaljerne med det danske kontor, men de europæiske lanceringsplaner er stadig ikke helt på plads,

Sharp Android TV


Uagtet, så får vi nu et indblik i hvordan Sharp tager positionen fra et lidt nedtonet fokus på Smart TV-funktionalitet til at sælge skærme med den mest lovende Smart TV-platform pt. Sharp lancerer i USA to modelserier med Android TV, kaldet hhv. UH30 og UE30. I USA kommer de i helt op til 80 tommer.

Android TV brugerfladen ser identisk ud på alle tv-skærme, uanset mærke. Tv-producenterne har ikke lov til at ændre på brugerfladen. Som du kan se, er brugerfladen identisk med den på Nexus Player, som vi for nylig testede her på FlatpanelsDk. Øverst ser du anbefalet indhold fra forskellige kilder baseret på hvad du har set hidtil. Nedenunder finder du installerede apps såsom Netflix, YouTube osv. I bunden finder man installerede spil.

Producenter har derimod lov til at præ-installere nogle specifikke apps på hovedskærmen og opbygge fjernbetjeningen som de vil. Herunder ser du Sharps bud på en fjernbetjening til at styre Android TV.

Sharp Android TV


Sharps Android TV-modeller har Ultra HD-opløsning. Alle Android TV understøtter både HEVC-dekodning og Google’s egen VP9-dekodning. Disse to formater er de næste komprimeringsstandarder efter mpeg4. Det betyder også, at modellerne burde understøtte Netflix såvel som YouTube i 4K-opløsning. YouTube i 4K-opløsning kræver VP9 og det indeholder tv-skærmene fra flere producenter for første gang her i 2015.

Vi forsøger at få bekræftet de danske detaljer fra Sharp og vender tilbage med mere information.

Sharp Android TV

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |