Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony klar med nye Ultra HD-tv med Android TV - FlatpanelsDK

Sony klar med nye Ultra HD-tv med Android TV

06 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Sony har annonceret en række nye 2015 Ultra HD-tv, herunder X90C som er Sony’s hidtil tyndeste tv. Sony lancerer også billigere Ultra HD-modeller med Android TV og PlayStation Now.

Kun 4,9 mm på tyndeste sted

Sony præsenterer dette års fladskærms-tv på CES 2015 med fuld fokus på Ultra HD og Android TV, som bringer apps og spil til tv-skærmen. X90C modellen er Sony's hidtil tyndeste tv. Det måler blot 4,9 mm på det tyndeste punkt.

Sony X93C


Android TV giver Android-oplevelsen på det store lærred med blandt andet tv-specifikke apps fra Google Play-butikken. En af de fremhævede funktioner er PlayStation Now, som gør det muligt at streame PS3 og PS2 spil uden spilkonsollen. PlayStation Now er dog endnu ikke lanceret i Danmark. Sony’s Android TV har også indbygget Google Cast, som gør at de fungerer ligesom en Chromecast-enhed. Herudover har fjernbetjeningen indbygget mikrofon så man kan foretage stemmesøgninger efter f.eks. film.

Sony går all-in på Ultra HD-tv kombineret med Triluminos, der udvider farverummet, som tv’ene kan gengive. Sony fremhæver desuden X-tended Dynamic Range-systemet, som øger lysstyrken på skærmene. Sony og Netflix annoncerede i den forbindelse, at Netflix kan opleves i HDR 4K på Sony’s tv, når Netflix går i luften med det senere på året.

Sony X90C


Sony’s nye Ultra HD-tv lanceres i størrelse fra 43 til 75 tommer. Fire nye Ultra HD-serier er på vej samt nye Full HD modeller.

Specifikationer:

X93C (65”) og X94C (75”) - lanceres i foråret 2015          
• 4K Processor X1
• Android TV + stemmestyring i remote + Google Cast
• Frontvendte højttalere + Hi-Res audio support
• X-tended Dynamic Range Pro (75”) og X-tended Dynamic Range (65”)
• Større farverum med TRILUMINOS
• "HEVC” og “VP9” (til YouTube 4K)

X90C (55” og 65”) og X910C (75”) - lanceres i foråret 2015
• Sony’s tyndeste tv hidtil på 4,9 mm (på tyndeste punkt)
• 4K Processor X1
• Android TV + stemmestyring i remote + Google Cast
• Større farverum med TRILUMINOS
• "HEVC” og “VP9” (til YouTube 4K)

X85C (55”, 65” og 75”)
• 4K Processor X1
• Android TV + stemmestyring i remote + Google Cast
• Større farverum med TRILUMINOS
• “HEVC” og “VP9” (til YouTube 4K)

X83C (43” og 49”)
• 4K Processor X1
• Android TV + stemmestyring i remote + Google Cast
• "HEVC” og “VP9” (til YouTube 4K)

Sony vil herudover lancere W85C Full HD-serien i 50, 55, 65 og 75 tommer til foråret. W85C har også Android TV. Sony har ikke præsenteret deres billigere modeller.



Flere nyheder

4K Google Play Film

Første 4K HDR film klar i dansk Google Play-butik

20 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
20th Century Fox

Disney fjerner 'Fox' fra ikonisk 20th Century Fox filmstudie

20 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV app

Første partner rykker ind i dansk Apple TV app

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Google Stadia

Google Stadia lover at løse fejl & mangler, tilføje over 120 spil i 2020

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Skyworth OLED

Amerikanske og kinesiske mærker giver OLED TV boost i 2020

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung microLED

CES 2020: Tendenser & første indtryk af 2020 TV

16 Jan 2020 | Torben Rasmussen |
B&O Contrast Collection

B&O lancerer sort Stage-soundbar som del af 'Contrast Collection'

16 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Night on Earth

Næste storslåede natur-dokumentar fra Netflix er 'Night on Earth'

16 Jan 2020 | Rasmus Larsen |