Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG præsenterer 2015 OLED-TV - med 4K og webOS 2.0 - FlatpanelsDK

LG præsenterer 2015 OLED-TV - med 4K og webOS 2.0

05 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

De fleste oplysninger var allerede blevet lækket, men her er de officielle meldinger fra LG. I 2015 vil LG frigive en række nye 4K OLED-TV i flade og buede versioner. Der er endda en bøjelig version iblandt.

LG præsenterer 2015 OLED-TV

På CES 2015 annoncerede LG alle de nye 2015 OLED-skærme. Samtlige nye OLED-serier vil byde på 4K Ultra HD-opløsning og størrelserne vil spænde fra 55 til 77 tommer.

Den nye designfilosofi hedder Art Slim og LG siger, at de har bestræbt sig på at skabe de tyndeste tv-skærme muligt, men samtidig holde dem æstetisk simple og minimalistiske. Bagsiden er f.eks. helt glat og uden huller og andre distraherende elementer.

LG 4K OLED TV


LG fremhæver, at responstiden på OLED-TV er på 0,001 ms, hvilket gør OLED-TV mere end 1000 gange hurtigere end de hurtigste LCD-TV. Derudover har LGs OLED-TV ekstremt høj kontrast og nærmest perfekte betragtningsvinkler. Lyden er udviklet i samarbejde med Harman Kardon.

- “Vi er meget stolte af vores OLED-teknologi med sin revolutionerende billedkvalitet og perfekte sort. LG’s store investering på OLED har gjort det muligt at optimere produktionsteknologien, hvilket har ført til, at priserne er faldet med næsten 80%, siden vi lancerede vores første model i slutningen af 2013. Dette, sammen med vores store og varierede udbud OLED-modeller, betyder, at denne fantastiske TV-teknologi nu er tilgængelig for flere.” siger Erik Åhsgren, nordisk produktspecialist hos LG.

Samtlige nye OLED-skærme fra LG vil indeholder webOS 2.0, som er blevet hurtigere end før. LG’s nye 4K OLED-TV vil også understøtte Netflix i HDR 4K, når det er klar senere på året.

Modelnavne, detaljerede specifikationer, pris og tilgængelighed for LG’s kommende 2015 OLED TV-modeller bliver offentliggjort nærmere lanceringen, siger LG.

Her er hvad vi ved om de forskellige modeller indtil videre - mere på vej

EF9500
55 og 65-tommer flade OLED-TV med forbedret antirefleksbehandling, webOS 2.0 og en quad-core processor. Formentlig EF950V i Danmark.

EG9600
Ligesom EF9500 men med buet skærm. Formentlig EG960V i Danmark.

LG EG9600


EF9800
Et fladt 65-tommer OLED-TV med Ultra HD-opløsning og en ekstern Harman Kardon soundbar, så selve skærmen er helt strømlinet. Skærmen er desuden udstyret med webOS 2.0, forbedret antirefleksbehandling og en deca-core processor. Formentlig EF980V i Danmark.

LG EF9800


EG9900
Dette er LG’s flagskibsmodel for 2015. Der er tale om et 77-tommer Ultra HD OLED-TV med alle funktionerne fra de billigere modeller. Det unikke twist er, at du kan skifte imellem en buet og flad skærm ved et enkelt tryk på fjernbetjeningen, idet skærmen er bøjelig.

LG 2015 OLED line-up“ title=


LG 2015 OLED line-up“ title=

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |