Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFlere 5K-skærme kan forventes i 2015 - FlatpanelsDK

Flere 5K-skærme kan forventes i 2015

12 Dec 2014 | Rasmus Larsen |

Efter lanceringen af Apple’s 5K Retina iMac øjner andre producenter muligheden for at lancere 5K-skærme i løbet af 2015. Det bliver dog op ad bakke, da ingen af de nuværende stikstandarder kan fordre skærmene med den høje opløsning.

Flere 5K skærme forventes i 2015

Apple satte første "5K"-skærm i søen med den nye 5K Retina iMac tidligere på året. 5K-opløsning - 5210x2880 pixels - lyder måske ikke som et særlig stort spring fra 4K, men det er faktisk 77 procent flere pixels. Dell har også præsenteret deres egen 5K-skærm og en række andre forventes at følge trop i 2015, ifølge Digitimes.

Rapporten nævner specifikt Philips som en af de mest sandsynlige kandidater. Philips PC-skærme produceres i dag under licens af MMD (ejet af TPV som også producerer Philips tv-skærme), og kan ofte findes til attraktive priser. Andre producenter forventes også at deltage i festen.

5K Retina iMac


Det er LG.Display som fremstiller de fleste 5K LCD-paneler, og da Apple’s 5K Retina iMac fortsat er svær at få fat i lader det til, at Apple køber alle de paneler fra LG.Display, som de kan få fat i. Andre panelproducenter såsom taiwanske AUO forventes også at øge produktionen af paneler med høj opløsning i 24-40 tommer.

Vejen til succes bliver dog ikke nem for producenterne. Der er simpelthen ingen kabelstandarder som understøtter 5K i 60 Hz på nuværende tidspunkt. HDMI 2.0 klarer langt fra opgaven og DisplayPort 1.2 gør heller ikke. Den nye DisplayPort 1.3 kommer til at understøtte 5K og forventes udrullet i 2015, men det vil tage tid før også grafikkortproducenterne begynder at indbygge den.

Dell’s 5K-skærm anvender f.eks. to DisplayPort 1.2 tilslutninger samt MST (multi-stream transport), hvilket ikke er optimalt da det opdeler billeder i to segmenter, hvilket ofte er synligt i video og spil. Apple har derimod omgået disse begrænsninger med deres integrerede iMac-maskine og ved at udvikle en såkaldt TCON selv. Apple’s TCON kaldes DP665, hvilket foreslår, at de bruger en tidlig version af DisplayPort 1.3. Apple støtter op omkring DisplayPort-standarden, der også anvendes i Thunderbolt-stikkene i Apple’s Macs.

Dell’s 5K-skærm er ikke lanceret i Danmark, men er netop frigivet i USA, hvor den på Dells hjemmeside er lige så dyr som Apple’s 5K Retina iMac, der også indeholder en kraftig computer.

- Kilde: Digitimes & iFixit



Flere nyheder

Klip kablet TV

Guide: Klip kablet til tv-pakken (2019-2020)

20 Sep 2019 | Flatpanels |
DR K

Boxer er "brandærgerlig" over snarlig lukning af DR K

20 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Apple Arcade

Apple Arcade nu åben med over 100 spil for 39 kr/md.

19 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
OL

Sportsforbund: "Dybt problematisk" at YouSee fravælger Discovery

19 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Discovery kanaler

Discovery-chef: "YouSee bliver til NoSee"

18 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
8K Ultra HD logo

Første 8K Ultra HD logo præsenteret

18 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Peacock

NBCUniversals streaming-tjeneste døbes Peacock

18 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Philips Hue HDMI Sync box

Ny boks synkroniserer Philips Hue-lys med dit TV

18 Sep 2019 | Rasmus Larsen |