Android TV
Første detaljer om Sony's 2015 Android TV lækket

05 Dec 2014 | Rasmus Larsen |

Sony har allerede bekræftet, at de vil bruge Android TV-platformen fra Google fra 2015, og nu er de første detaljer lækket. Det første Android TV lanceres i februar 2015 med PlayStation Now og Remote Play. Priserne siges at starte på omkring $700 dollars, ifølge mobilegeeks.

Med fokus på PlayStation

Sony, Sharp og Philips har alle bekræftet, at de vil skifte deres egne tv-platforme ud med Android TV fra 2015. Herudover kommer der også en række mediebokse baseret på Android TV.

De første tv-modeller rammer angiveligt markedet i slutningen af februar 2015, hvilket dog ikke er nogen større overraskelse, da det blot følger Sony’s årlige lanceringscyklus. Nogle af de andre detaljer er imidlertid yderst interessante.

Google Nexus Player


Kilden siger, at tv-skærmene vil have PlayStation Now, som gør det muligt at streame PlayStation-spil uden PlayStation-boksen. Det kræver blot, at du tilslutter en PlayStation-controller trådløst. PlayStation Now giver adgang til PS2 og PS3-spil, men endnu ingen PS4-spil. Tjenesten er endnu ikke lanceret i Danmark, men kører beta i USA og kommer til Europa senere. Det siges desuden, at tjenesten vil være bundet op på Google Games, men det er uklart, hvordan det fungerer.

Herudover vil Sony’s Android TV understøtte PS4 Remote Play, så du kan streame spillene fra din PlayStation 4 i stuen ind på f.eks. soveværelses-tv’et via WiFi. Denne funktion vil virke i Danmark fra start.

Android TV har en Google Play-appbutik, som er separat fra andre Android-enheder. Herfra kan du hente tv-apps såsom Netflix, YouTube og meget andet. Fjernbetjeningen til Sony’s Android TV får efter sigende en mikrofon, som kan bruges til stemmesøgning, samt NFC.

Kilden siger, at det billigste Android TV fra Sony starter på omkring $700 i 43-tommer og Full HD. Prisen bliver dog nok højere i Danmark pga. vores moms og afgifter. Der kommer også Ultra HD-modeller til højere priser. Sony afslører alle deres 2015-skærme på CES 2015 i starten af januar. FlatpanelsDK er på plads på messegulvene og vil rapportere alle detaljerne hjem.

Vil du vide mere om Android TV, så kan du læse vores fulde Android TV (Nexus Player) test her. Sony’s Android TV vil tilbyde præcis samme brugerflade og funktioner plus de ovenfornævnte PlayStation-tjenester.

- Kilde: mobilegeeks



Flere nyheder

Dado Valentic

Video: Hvordan Hollywood-film farvegraderes i HDR & SDR

22 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
YouSee

YouSee: 200.000 har valgt 'Bland Selv' - flere tjenester i 2019

21 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
Samsung Galaxy Fold

Bøjelige skærme er kommet for at forme fremtiden

21 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
Netflix Marvel

Netflix afslutter samarbejde med Disneys Marvel, dropper alle tv-serier

21 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
Toonix

Tjenesten Toonix til børn lanceret i Danmark - koster 39 kr/md.

19 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
Apple Thunderbolt monitor

Apple rygtes på vej med 32" 6K monitor med miniLED-bagbelysning

19 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
Panasonic GZ1000 OLED

Panasonic fordobler antal OLED TV i 2019, alle med HDR10+, Dolby Vision & Atmos

18 Feb 2019 | Rasmus Larsen |
Panasonic HTB900

Panasonics nye soundbarer har Dolby Atmos & DTS:X

18 Feb 2019 | Rasmus Larsen |