Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonChromecast har overhalet aldrende Apple TV i 2014 - FlatpanelsDK

Chromecast har overhalet aldrende Apple TV i 2014

03 Dec 2014 | Rasmus Larsen |

Apple TV boksen runder snart tre år uden en opdatering, selvom Apple fortsætter med at understrege, at de har store planer for tv. I de tre første kvartaler af 2014 blev der for første gang solgt flere Chromecast end Apple TV, men Roku fører stadig i USA.

Men amerikanske Roku er førende

I Danmark har vi endnu ikke fået gavn af mange af nylanceringerne, men der er da begyndt at ske lidt med lanceringer af Chromecast, Amazon Fire TV, Fire TV Stick og nye Roku-bokse. Parks Associates frigiver løbende opgørelser over det amerikanske marked og rapporten for de tre første kvartaler af 2014 viser, at markedet er i forandring.

Roku – som stadig ikke er lanceret i Danmark – fører stadig, men deres forspring er langt mindre end i 2013 (46% vs. 29%). Parks talte ikke Chromecast-salget i 2013, men deres optælling for 2014 viser, at der er blevet solgt flere Chromecast i 2014 end den aldrende Apple TV, der trænger til en opdatering. Amazon kom ind i top-4 med 10 % markedsandel.

Salg af streamerbokse


Det samlede kumulative salg af Apple TV er dog formentlig stadig højere end Chromecast.

De seneste tal for Danmark kommer fra februar 2013, hvor Apple TV stod i 8 % af de danske hjem. Dengang var Chromecast ikke lanceret.

- "Nearly 50 percent of video content that U.S. consumers watch on a TV set is non-linear, up from 38 percent in 2010, and it is already the majority for people 18-44." siger Barbara Kraus, Parks Associates Director of Research

Parks siger videre, at 10 % af alle amerikanske hjem med en bredbåndsforbindelse købte mindst én streamingboks i perioden. Det er en betydelig andel, der understøtter, at streaming kommer buldrende. De noterer sig også, at knap 50 % af alt tv-indhold i USA nu leveres via streaming. For gruppen 18-44 år er tallet højere.

Spilkonsoller er ikke talt med i opgørelsen, selvom de også tilbyder streaming-apps.

Parks forventer, at populariteten af streamerbokse vil fortsætte med at stige. De anslår, at 50 millioner vil være solgt på global basis i 2017.

- Kilde: Parks Associates



Flere nyheder

Samsung Q60T

Samsungs mest avancerede "QLED" LCD-teknik nu forbeholdt 8K TV

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q80T

Samsung afslører nye 8K og 4K "QLED" LCD TV for 2020

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Viaplay

Viaplay tilføjer Fox-film forud for tab af Disney, Pixar, Marvel & Star Wars

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix Danmark dropper gratis prøveperiode

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV app LG TV

Anden fase af det store streaming-boom

14 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
TV-antenne

Undgå sort skærm på DR-kanaler når der skiftes til DVB-T2 i april 2020

14 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
UHD Blu-ray i 2020

'Tilbage til fremtiden', 'Dødens gab', 'Top Gun' m.fl. på vej i 4K HDR

13 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix Klaus

Netflix vil udfordre Disney med 'adskillige store animationsfilm' årligt

12 Feb 2020 | Rasmus Larsen |