Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTelia TV relanceres som tv-streaming til alle - FlatpanelsDK

Telia TV relanceres som tv-streaming til alle

06 Nov 2014 | Rasmus Larsen |

Hidtil har Telia TV været bundet til køb af en bredbåndsforbindelse, men i dag slippes Telia TV fri. Nu kan alle købe adgang til tv-kanaler, som steames over internettet, og se med på tv, mobil, tablet og PC/Mac. ”Det er tv, som det burde være”, siger Telia.

Ikke længere bundet til bredbånd

Telia TV går i Watz Me Now’s fodspor og lancerer en tv-tjeneste med tv-kanaler, som du streamer via internettet. Det er lige meget hvem der leverer dit internet og dermed bryder Telia TV trenden på markedet.

- ”Vi har fokuseret på at give danskerne frihed til at vælge vores tv-produkt uden samtidig at tvinge dem til at købe fx bredbåndsforbindelser hos os. Det er sådan, markedet hidtil har fungeret, men hvorfor skulle vi ikke turde udfordre det og i stedet give danskerne friheden til selv at vælge? Derfor har vi simpelthen udviklet et tv-produkt, hvor man som kunde får lov at tænke den anden vej rundt. Først beslutter man sig for Telia TV og de kanaler, man vil have, dernæst kan man beslutte, om man har brug for det som et supplement på mobilen, tablet og laptop, eller om man også vil tilkøbe en boks til hjemmet,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.

Telia TV


Telia TV er ikke et stort arkiv ligesom Netflix, men i stedet tv-kanaler, som vi kender dem. De har tre tv-pakker og herudover er det muligt at vælge tilvalgskanaler enkeltvis til 9-39 kroner per måned eller vælge forskellige tilvalgspakker, såsom en C More-pakke, en sportspakke eller HBO-pakke. Der er desuden arkiv på flere tv-kanaler, StartForfra og mulighed for filmleje (via SF Anytime). TV3-kanalerne er dog ikke tilgængelige.

Man kan se med på mobilen via en app, men hvis man vil have tv-kanalerne op på tv-skærmen kræves en tv-boks. Der nævnes intet om apps til Smart TV, Apple TV eller lignende. Det nævnes dog, at man senere vil kunne få ”indholdet fra de mobile enheder op på fjernsynet i hjemmet”.

Telia TV går i luften i dag og den mindste pakke starter på 79 kroner per måned.

Priser og pakker:
  • Grundpakke: 79 kr/md
  • Mellempakke: 229 kr/md
  • Fuldpakke: 299 kr/md
  • Tilvalgskanaler: 9-39 kr/md pr. stk.
  • Tilvalgspakker: 49-119 kr/md

    For et fuldt overblik se denne PDF.



  • Flere nyheder

    Samsung Serif TV

    Samsung udvider sin serie af design-TV - The Frame, Serif & Sero

    21 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
    Sony UHD Blu-ray-afspiller

    Salg af UHD Blu-ray-afspillere er nedadgående

    20 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
    Stofa-boks

    Stofas nye tv-boks ramt af tekniske problemer

    20 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
    Panasonic HZ1000

    Danske priser på Panasonic 2020 OLED

    19 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
    Dplay

    Discoverys Dplay rykker ind hos Canal Digital og Viasat

    19 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
    Panasonic HZ1000

    Panasonic afslører nye HZ1500 & HZ1000 OLED TV med Filmmaker Mode

    18 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
    Panasonic HX940

    Panasonic præsenterer 2020 HX940, HX900 & HX800 4K LCD TV

    18 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
    Samsung Q60T

    Samsungs mest avancerede "QLED" LCD-teknik nu forbeholdt 8K TV

    17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |