Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTv-selskaber vil vride sig fri af kabel-tv i USA - FlatpanelsDK

Tv-selskaber vil vride sig fri af kabel-tv i USA

31 Oct 2014 | Rasmus Larsen |

Indenfor de seneste par uger er der sket en del på den amerikanske tv-scene, som også kan få konsekvenser for det internationale tv-landskab. HBO, CBS og senest Starz vil vriste sig fri af kabel-tv-udbydernes jerngreb.

Streaming vinder frem

I USA er kabel-tv om muligt en endnu større del af tv-landskabet end herhjemme. Amerikas pendant til TDC, Comcast, forsøger for tiden at opkøbe Time Warner Cable. Mange amerikanere frygter dog, at en fusion imellem den største og andenstørste kabel-tv-udbyder vil få negative konsekvenser for konkurrenceniveauet.

Samtidig er en anden trend dog under opsejling i USA. HBO var først til at melde ud, at de vil lancere en streamingtjeneste på deres hjemmebane, som skal udfordre Netflix. Det skal ske i løbet af 2015. Vi har som bekendt allerede HBO Nordic herhjemme, men det er også unikt. I USA har man ikke kunnet se HBO uden at have abonnement på tv-kanalerne.

Starz


HBO vil ikke fuldstændig klippe båndet med kabel-tv-udbyderne og stadig tilbyde tv-kanaler, men det står klart, at de prøver at vriste sig fri af deres jerngreb og på sigt gå internationalt, ligesom Netflix har gjort det. HBO Nordic vil ikke kommentere på om det får effekt for danskerne på den lange bane.

HBO’s udmeldinger har tilsyneladende haft en række følgevirkninger. Kort efter HBO’s annoncering meldte CBS, en af giganterne i USA, at de lancerer en streamingtjeneste, som ikke kræver kabel-tv-abonnement. I går fulgte så Starz, der står bag tv-serier såsom Spartacus og Outlander, og bekræftede, at de lancerer en streamingtjeneste.

Dermed får ikke bare Netflix konkurrence, men eksklusiviteten på kabel-tv svækkes. Tv-serier kan meget vel begynde at blive vist på streamingtjenesterne inden de kommer på tv-kanalerne - den omvendte situation.

Kan give næring til Smart TV

Hvis alle de store trækplastre på kabel-tv går egne veje, vil folk så stadig abonnere på kabel-tv i USA? Og hvad når de udvider internationalt? Det er nogle af de spørgsmål, som mange observatører af markedet stiller i disse dage.

Lanceringen af streamingtjenester fra HBO, CBS, Starz og andre kan potentielt blive vendepunktet for Smart TV, og det kommer ikke mindst belejligt i forbindelse med lanceringen af Android TV og potentielt en ny version af Apple TV. Netflix har drevet udviklingen indtil videre med stor succes, men flere skal på banen før det bliver en ustoppelig trend.

2015 ser ud til at blive året, hvor markedet tager en ny retning.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |