Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEn lamineret skærm gør iPad Air 2 endnu tyndere - FlatpanelsDK

En lamineret skærm gør iPad Air 2 endnu tyndere

20 Oct 2014 | Rasmus Larsen |

Apple præsenterede nye Macs og en ny iPad Air 2 i sidste uge. Apple fortsætter med at fokusere på at forbedre skærmen og for første gang bliver skærmen på iPad lamineret. Det er hemmeligheden bag det nye ekstremt tynde design. Men hvad bliver det næste fra Apple?

iPad Air 2 er 6,1 mm tynd

Der var ingen ny, større "iPad Pro", men Apple afslørede en ny iPad Air 2 og fortsætter med at fokusere på billedkvalitet og skærm-teknologi. Antallet af pixels er uændret på 2048x1536 og iPad bruger fortsat et 9,7-tommer IPS LCD-panel. Den store ændring er, at den nu anvender en lamineret – eller ”optically bonded” – skærm.

Som du måske husker så har dette været tilfældet på iPhone i noget tid og for nylig laminerede man også skærmen fast på iMac i forbindelse med, at den blev tyndere. Med en lamineret skærm fjerner man mellemrummet af luft imellem skærmen og frontglasset. Apple hævder, at en lamineret skærm har flere fordele – og de har ret.

iPad Air 2


En lamineret skærm reducerer ikke mindst reflektioner inde i skærmen, men kombineret med en ny antirefleksiv behandling, reduceres reduktionerne på iPad Air 2 med 56 %, siger Apple. Det er det "laveste niveau af refleksioner i en tablet", ifølge Apple, og bør ikke mindst forbedre billedkvaliteten og kontrasten betydeligt ved udendørsbrug. Det betyder samtidig, at man oplever en følelse af rent faktisk at røre skærmen fremfor et frontglas ovenpå skærmen.

Den nye laminerede skærm er ikke mindst grunden til, at iPad Air 2 er så meget tyndere end den første iPad Air. Apple siger, at to iPad Air 2 lagt oven på hinanden stadig er tyndere end den første iPad.

Hvad følger herefter?

Herfra og frem får Apple sværere ved at gøre iPad slankere, hvis de fortsætter med at bruge LCD-skærme. Hvis Apple vil tage det til næste niveau, skal de begynde at kigge mod OLED-teknologi. Det tyder desuden på, at Apple Watch er det første Apple-produkt, som bruger OLED.

iPad Air 2


OLED kræver ingen bagbelysning og kan endda skabes på lag af plastik. Det kan reducere reflektioner yderligere, forbedre holdbarheden og gøre iPad endnu tyndere. I fremtiden kan OLED også potentielt gøre iPad bøjelig, såfremt de andre komponenter følger med.

Apple iPad Air 2 frigives i handlen i denne uge. Den har også en 2. generation 64-bit A8X-chip, som efter sigende har 40 % hurtigere CPU og 2.5x hurtigere grafik-ydeevne i forhold til den første iPad Air. Læs mere og se pris på den iPad Air 2 her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |