Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple lancerer iMac med Retina "5K" skærm - FlatpanelsDK

Apple lancerer iMac med Retina "5K" skærm

17 Oct 2014 | Rasmus Larsen |

Apple har lanceret en ny iMac med en fantastisk 27-tommer Retina-skærm, der har "verdens højeste opløsning” på 5120x2880 pixels. Det er 67 % mere end på en 4K-skærm.

iMac med Retina skærm

Vi har ventet længe på en Retina iMac fra Apple. Nu er den her, og den er endnu mere imponerende end mange havde forventet. På den nye "5K" skærm kan du afspille eller redigere 4K-video og fotos i fuld opløsning og stadig have ekstra plads til værktøjer eller menuer.

iMac med Retina skærm


27-tommer skærmen har helt præcis 5120x2880 pixels, hvilket er 4 gange flere end på den tidligere iMac. Det betyder, at skærmen og OS X kører 2X-skalering, som man kender det fra iPad eller iPhone, til at give super-detaljerede billeder uden at alting bliver miniature på skærmen. Billedkvaliteten vil være intet mindre end fantastisk. Apple siger, at "tekst er så skarp, som på en trykt side".

Apple kommenterer ikke på paneltypen, men vi antager, at der er tale om IPS (opdateret: IPS bekræftet). Apple siger dog, at skærmen er 30 % mere energieffektiv på trods af 4 gange flere pixels. Den har også bedre kontrast og kommer fabrikskalibreret, hvilket sikrer præcise farver. iMac’en er stadig lige så tynd som før.

iMac med Retina display


Sammen med de nye Mac-computere, introducerer Apple også OS X Yosemite, ligesom apps såsom Final Cut Pro X er blevet opdateret til at drage fordel af den høje opløsning.

Den nye iMac med Retina-skærm er hovedsageligt rettet mod professionelle brugere, men selv helt almindelige Mac-ejere kan deltage i løjerne baseret på startprisen på 20.000 kroner. Til denne pris får man også en 3,5 GHz i5, AMD R9 M290X grafikkort og 1TB Fusion Drive.

Læs mere om den nye Retina iMac her.



Flere nyheder

Sony Crystal LED

Sonys første microLED-skærme koster millioner

16 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
YouTube HTML5

YouTube udfaser sin browser-løsning til TV

16 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
B&O Beosound Stage soundbar

Første indtryk: Beosound Stage soundbar & BeoVision Harmony TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Hisense IFA 2019

Hisense fremviser 8K, 21:9-skærm, 'Arc' TV & dobbelt-lags LCD TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Filmstriben Apple TV

Bibliotekernes Filmstriben klar på Apple TV

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
See Apple TV+

Apple: Sådan streames 4K Dolby Vision & Atmos fra Apple TV+

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Sharp Android TV

Sharp satser på Android TV i europæisk comeback

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Philips 8K OLED

Philips fremviser 8K OLED TV

11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |