Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOplevelser med YouSee Play - er det kabel-tv 2.0? - FlatpanelsDK

Oplevelser med YouSee Play - er det kabel-tv 2.0?

06 Oct 2014 | Rasmus Larsen |

YouSee lancerer i dag YouSee Play. Det er en streamingløsning, som bygger ovenpå kabel-tv med adgang til tv-kanaler, film, tv-serier og funktioner såsom StartForfra. Vi har prøvet YouSee Play og her er vores oplevelser.

YouSee Play bygger på kabel-tv

Kabel-tv som vi kender det har tv-kanaler som fundament og i de senere år har vi så set tv-udbyderne bygge forskellige ekstra elementer ovenpå, enten via deres egne bokse eller via apps til mobilen eller tablet.

Det er præcis dette koncept YouSee Play viderefører og derfor kalder YouSee det for kabel-tv 2.0. Det er ikke et stand-alone-produkt og det kræver således, at du har et andet produkt fra YouSee, f.eks. tv, bredbånd eller mobilabonnement. YouSee Play er ikke tiltænkt som en separat tjeneste.

YouSee Play


Vi har testet YouSee Play på en iPad og iPhone, men der findes også en version til Android og PC/Mac. Vi har ikke prøvet tjenesten på YouSee’s tv-boks. App’en til de mobile produkter er opbygget omkring et navigationspanel til venstre. YouSee Play giver dig adgang til tv-kanaler, film, tv-serier og et børneunivers.

Lad os starte med tv-delen. Her får du, ude såvel som hjemme, adgang til de tv-kanaler, som du også har hjemme på tv’et. Kun to tv-kanaler mangler endnu når du er på farten, navnlig TV2 hovedkanalen og TCM.

Adgang til tv-kanaler på mobilen er ikke nyt for YouSee-kunder, men det er til gengæld det nye 7-dages arkiv, som ligger ovenpå. Arkivet indeholder alle de tv-programmer, som har været sendt på dine tv-kanaler i de forgangne 7 dage - 30 dage på DR-kanalerne. En anden nyttig funktion, som er velkendt fra YouSee’s tv-boks, er StartForfra. Denne funktion findes nu også i YouSee Play app’en på de fleste kanaler, men der er altså også undtagelser. Overordnet fungerer det dog nemt og det er elegant integreret.

YouSee Play


Brugerfladen nem og intuitiv. YouSee fortæller os, at den er opbygget omkring idéen, at der ikke skal være en tilbageknap. Man kan sortere indhold efter en række kriterier og søge på tværs af kanaler, arkiv og film/tv-serie-delen. Man kan også markere indhold som favorit og finde de udsendelser man har set tidligere på “Min Side”.

Du får adgang til følgende afhængigt af dit abonnement:
  • YouSee Bredbånd (fra 5. oktober) giver adgang til YouSee Play tv-serier og film + web-tv ude og hjemme
  • YouSee Plus giver adgang til YouSee Play tv-serier og film + musik
  • YouSee Mobil giver adgang til YouSee Play Musik

    Har du YouBio i dag, får du fremover adgang til tv-serier og film fra C More i YouSee Play.

    Film og tv-serier

    Under “film” og “serier” finder man hele on-demand-delen. Dette katalog er uafhængigt af, hvad der har været sendt på dine tv-kanaler og du kan altid gå ind og se en film herfra uden ekstraomkostning - i stil med Netflix.

    YouSee Play


    Der er mange interessante titler og de fleste tv-serier er tilgængelige med alle sæsonerne, men som ofte på de danske tjenester, mangler der ind i mellem de nyeste sæsoner. Der er danske undertekster på indholdet og hvis du kan fortsætte hvorfra du slap, hvis du vil se videre på en tv-serie på en anden enhed.

    Billedkvaliteten er som sådan rigtig fin på de mindre skærme. Lyden er svær at kommentere på baseret på iPad/iPhone tests. YouSee bruger adaptive streaming, der automatisk tilpasser sig hastigheden på din internetforbindelse. Kildesignalet kommer nu direkte fra programleverandørerne og man tager udgangspunkt i HD-signalet modsat SD-signalet tidligere. Der er tre niveau; 2,5 Mb/s til telefoner, 4,5 Mbit/s til tablet og 8 Mb/s til tv-skærmen.

    YouSee Play


    Storfilm som Hobbitten skal naturligvis ses på den store skærm, men pt. understøttes hverken Airplay til Apple TV eller Chromecast. Airplay Mirroring fungerer, men kan have en tendens til at hakke lidt.

    Airplay og Chromecast står øverst på prioriteringslisten
    YouSee siger dog til FlatpanelsDK, at Airplay og Chromecast står øverst på prioriteringslisten efter lanceringen. Airplay og Chromecast vil gøre YouSee Play mere interessant, ikke mindst fordi det er nemt at sende billedet til tv-skærmen og hele brugerfladen ligger på touch-skærmen henne på mobilen. Det er en brugeroplevelse, som mange allerede er begyndt at elske.

    Apropos tv-skærmen, så er YouSee-boksen lige nu indgangen til YouSee Play på tv-skærmen. Det er denne boks som giver adgang til de mere avancerede funktioner såsom StartForfra. Dem får man ikke ved at sætte antennekablet direkte i tv’et.

    Ud fra det argument kunne man sige, at en app til Smart TV eller spilkonsoller ville være kærkommen, men det har YouSee ikke planer om lige nu og her, for som de siger så er Smart TV stadig ikke særlig “smart”. YouSee er til gengæld spændte på Android TV og en potentiel ny Apple TV-boks, så intet er udelukket. Det er bare ikke et fokusområde lige nu, fortæller YouSee os. Til gengæld kommer der en ny YouSee tv-boks, som giver en “app-agtig oplevelse” i starten af 2015.

    En anden funktion som mangler er en offline-funktion. Den kommer også senere, lover YouSee, men detaljerne er endnu uklare. YouSee Play virker ikke i udlandet, hvorfor en offline-funktion kan være smart, men selv på 3G/4G-forbindelser kan en offline-funktion vise sig nyttig, så man ikke bruger hele sin datapakke.

    Sidste fokusområde mht. nyudvikling er opdagelses-aspektet. Det skal være nemmere at finde nyt indhold. YouSee arbejder blandt andet på en anbefalingsmotor, temaer (f.eks. fodboldtemaer) og profiler til medlemmerne i husstanden.

    Selvom der er et Musik-ikon i menuen til venstre, så er det ikke muligt at afspille musik direkte fra app’en. Der henvises i stedet til YouSee Musik app’en.

    YouSee Play


    Kabel-tv 2.0 er lovende, men mangler lidt

    YouSee er generelt kommet godt fra land med YouSee Play. Man får en samlet tv-oplevelse med adgang til god underholdning i lange baner. Tv-arkivet og StartForfra er vi sikre på at mange vil elske og brugeroplevelsen er generelt intuitiv.

    YouSee Play er måske nok den mest komplette tv-oplevelse på indholdssiden lige nu med adgang til tv-kanaler, sport, film, tv-serier og musik. Men vi savner Airplay og Chromecast eller generelt bare flere tiltag til at få billedet op på den store skærm i stuen. Det kommer, siger YouSee, og med tiden vil bokse á la Apple TV udvikle sig og Smart TV modnes, så man kan tage skridtet videre. Potentielt kan dette skridt frigøre tv-signalet helt fra antennekablet i stuevæggen.

    Lige nu kan YouSee Play dog primært ses som en forlængelse af YouSee’s kabel-tv - på både godt og ondt. Det kræver en eller anden forbindelse til YouSee; et lock-in om man vil. I sin form minder YouSee Play egentlig mere om Viaplay end Netflix, men modsat Viaplay kan man ikke bare tegne et abonnement til YouSee Play. Det virker lidt som en mulighed, YouSee har ladet forpasse. Vi håber, at det en dag bliver muligt.

    YouSee kalder YouSee Play for kabel-tv 2.0. Det bringer alt det bedste fra YouSee ud på de mobile platforme og det er en herlig oplevelse på mange punkter, som dog også efterlader plads til videreudvikling.

    Læs mere på yousee.dk.

    YouSee Play er lanceret i dag og er du YouSee-kunde, så kan du hente app’en til iOS her og Android her. Du kan også kigge med fra PC/Mac på youseeplay.dk. Del gerne dine erfaringer i kommentarsektionen.



  • Flere nyheder

    Filmtjenester online

    Guide: Bedste tjenester til filmleje & filmkøb - opdateret

    11 Jul 2020 | Flatpanels |
    4K-databasen

    Flatpanels introducerer 4K-databasen

    10 Jul 2020 | Flatpanels |
    Greyhound Apple TV

    Apple TV+ giver 'Greyhound' premiere: 'Hjerteskærende', siger Hanks

    10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
    Speed film

    Filmen er hurtigere færdig på danske streaming-tjenester

    10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
    Samsung HW-Q960T Atmos

    Samsungs nye 9.1.4-kanals soundbar har Atmos & DTS:X

    09 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
    VVC H.266 codec

    VVC (H.266) lover 4K-video i samme kvalitet ved halv båndbredde

    09 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
    Microsoft Xbox Film 4K HDR

    Oversigt: Film i 4K HDR på Microsoft Store (Xbox)

    09 Jul 2020 | Flatpanels |
    Google Play Film 4K HDR

    Oversigt: Film i 4K HDR på Google Play Film

    09 Jul 2020 | Flatpanels |