Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG: OLED TV kan blive billigere end LCD TV - FlatpanelsDK

LG: OLED TV kan blive billigere end LCD TV

18 Sep 2014 | Rasmus Larsen |

Hvis man kigger på prisudviklingen på LG’s OLED-TV siden lanceringen, så klinger udtalelsen en del mindre hult end den ville have gjort for bare et år siden. LG siger, at 80 % af de producerede OLED-TV nu kan sælges og på sigt kan OLED-TV blive billigere end LCD-TV – i teorien.

Produktion er årsag til prisfald

Det er besnærende at konkludere, at et prisfald fra omkring 80.000 kroner ved lancering sidste år til 20.000 kroner netop nu for et af LG’s OLED-TV skyldes, at de ikke kan få dem solgt. Men LG siger, at historien er en ganske anden.

Prisfaldet skyldes i stedet, at produktionseffektiviteten er forbedret drastisk. Helt i starten lå man og rodede med en produktionseffektivitet i området omkring 20-30 % - altså kun 20-30 % af alle de OLED-skærme man producerede, kunne sælges. LG fortalte Flatpanels på IFA, at man nu er nået 80 % og at det er årsagen til at man nu sælger et OLED-TV for under 20.000 kroner – kombineret med lidt pres fra forhandlerne.

LG på IFA


LG regner med, at når man kommer op på 95 %, så vil det være billigere at producere OLED-skærme end LCD-skærme – hvis alt da klapper. Den optimisme får LG til at tro på, at de om cirka tre år har 50/50 salg af OLED-TV og LCD-TV.

Om cirka 3 år tror LG på 50/50 salg af OLED-TV og LCD-TV
LG producerer som bekendt OLED-TV med en anden pixelstruktur end Samsung. LG bruger hvide pixels med farvefiltre, mens Samsung bruger RGB (rød, grøn, blå) pixels. LG fortalte os, at de også har eksperimenteret med RGB-pixels til deres OLED-skærme, men at det resulterede i en produktionseffektivitet på blot 10 %. Rygtet går, at Samsungs tal ligger noget højere, men Samsung har aldrig kommenteret offentligt på det.

Lidt senere på året starter maskinerne i LG’s nye topmoderne produktionshaller, som kan producere både større og billigere OLED-skærme. Fabrikken er netop nu i testfasen og derfor ser vi også en langsom udrulning af LG’s nye 4K OLED-TV.

Ingen længe kommer fabrikken op i fuldt gear og vil løbende få kapaciteten udvidet. En af grundpillerne i strategien om at udbrede OLED er at sælge OLED-paneler til andre tv-producenter. Kinesiske producenter bruger dem allerede og rygtet går, at Sony og Panasonic også er interesserede.

LG har netop lanceret den nye 55” 55EC930V til 20.000 kroner og LG’s 4K OLED-TV forventes i handlen i Danmark til oktober.



Flere nyheder

LG Gallery OLED

LG lancerer 'Gallery' OLED TV

26 May 2020 | Rasmus Larsen |
Mulan 2020

Biografer mangler film til genåbningen

26 May 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic 2020 TV

Panasonic lancerer 2020 LCD TV til priser fra 6.000 kr.

25 May 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung 2020 TV

Samsungs 2020 4K og 8K TV nu i handlen

22 May 2020 | Rasmus Larsen |
Biograf

Flertal af amerikanere vil hellere se premierefilm hjemme

22 May 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung The Terrace TV

Samsungs nye 'The Terrace' er 55-75" TV til udendørs brug

22 May 2020 | Rasmus Larsen |
Anbefalet af Netflix

TV skal nu klare interaktivt indhold for at få Netflix's velsignelse

21 May 2020 | Rasmus Larsen |
Greyhound Apple

Biograffilmen 'Greyhound' med Tom Hanks rykker til Apple TV+

20 May 2020 | Rasmus Larsen |