Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonIFA 2014 - hvad vi kan forvente fra gigant-messen - FlatpanelsDK

IFA 2014 - hvad vi kan forvente fra gigant-messen

18 Aug 2014 | Rasmus Larsen |

Hvert år i starten af september vises alle de nyeste produkter fra elektronikgiganterne frem på IFA. I år peger meget på, at producenter vil sætte fokus på blandt andet Ultra HD 4K, OLED, Android TV, Smart TV og buede skærme.

Under IFA vil vi dele fotos, videoer og ekstra information på de sociale medier, så følg os på Facebook eller twitter, YouTube, nyhedsbrev eller RSS.

Optakt til IFA 2014

De største lanceringer sker som regel på CES-messen hvert januar, men IFA bliver stadig vigtigere for producenterne og på sidste års udgave så vi flere vigtige lanceringer end nogensinde før.

Android TV og Smart TV
I år håber vi på at opleve Google’s nye Android TV-platform, som Sony, Philips og Sharp vil bruge fra 2015-modellerne. Der kommer også Android TV-bokse og disse kan meget vel blive lanceret på IFA.

Der vil også blive sat fokus på Smart TV. LG vil med garanti annoncere nyheder omkring deres spændende webOS-platform og måske får vi første demonstration af Samsung’s nye Tizen-baserede Smart TV. Samsung er som bekendt ikke med på Android TV-vognen.

Hvad Apple derimod planlægger mht. Apple TV får vi med statsgaranti intet at høre om på IFA.

IFA 2014


Flade og buede Ultra HD-tv
Vi forventer at se en række nye Ultra HD-skærme fra producenterne. Samsung udvider med nye og større modeller. Philips lancerer en ny 9-serie og LG lancerer billigere Ultra HD-serier. Loewe lancerer også Ultra HDt-tv, har de meldt ud.

Visse af modellerne bliver buede og Sony har allerede sagt, at de vil vise deres buede 4K-skærme på IFA.

Mere OLED
Der forventes også nyt på OLED-fronten. LG vil præsentere den nye Full HD model, som er nede i 20.000 kroner og samtidig lancere deres 4K OLED-TV, som verden venter med spænding på. Rygtet går også, at Samsung vil lancere et 4K OLED-TV på IFA.

Om Panasonic og Sony kommer på banen, er ikke helt udelukket, men rygterne peger ikke umiddelbart på det.

PlayStation og Xbox
Sony har lovet, at PS4 på sigt kan håndtere 4K-video og IFA ville være et oplagt sted at vise det frem. Vi forventer også at se den nye PlayStation TV boks og måske høre mere om de europæiske planer for PlayStation Now spilstreamingtjenesten.

Microsoft lancerer Xbox One i de fleste europæiske lande, inklusiv Danmark, lige før IFA. Derfor forventer vi også, at de vil præsentere og demonstrere de nye tiltag, inklusiv den nye Xbox tv-tuner.

Jokeren - 4K Blu-ray?
Jokeren i år er 4K Blu-ray. Blu-ray-standarden er ved at falde bagud og står ikke længere som topmålet indenfor billedkvalitet. Det kan en 4K Blu-ray-standard meget vel ændre på og vi håber, at den præsenteres på IFA.

Få det hele med

Og så vil IFA naturligvis også byde på at fra smartphones til køleskabe. IFA 2014 starter d. 5. september og du kan naturligvis læse alle vores IFA-nyheder på forsiden eller finde dem vores IFA 2014 tema.

Under IFA vil vi dele fotos, videoer og ekstra information på de sociale medier, så følg os på Facebook eller twitter, YouTube, nyhedsbrev eller RSS.



Flere nyheder

B&O Beosound Stage soundbar

Første indtryk: Beosound Stage soundbar & BeoVision Harmony TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Hisense IFA 2019

Hisense fremviser 8K, 21:9-skærm, 'Arc' TV & dobbelt-lags LCD TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Filmstriben Apple TV

Bibliotekernes Filmstriben klar på Apple TV

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
See Apple TV+

Apple: Sådan streames 4K Dolby Vision & Atmos fra Apple TV+

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Sharp Android TV

Sharp satser på Android TV i europæisk comeback

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Philips 8K OLED

Philips fremviser 8K OLED TV

11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
FireTV soundbar

Soundbarer med indbygget TV-platform er en trend

11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
LG 8K OLED

Første 8K OLED TV koster 30.000... Euro

11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |