Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix fortsætter vild fremgang i Danmark - FlatpanelsDK

Netflix fortsætter vild fremgang i Danmark

04 Jun 2014 | Rasmus Larsen |

Streamingtjenesterne vokser stadig i Danmark med Netflix i klar front. I maj havde 29 % af de danske husstande et Netflix-abonnement. Viaplay ligger nummer to med 11 %, ifølge Wilke.

Snart hver tredje har Netflix

I 2012 sagde YouSee’s daværende direktør, at de havde til hensigt at kapre halvdelen af det danske tv-streamingmarked. De skænkede ikke Netflix mange chancer. Realiteten viste sig dog at blive en helt anden. Netflix dominerer og YouBio er så lille, at tjenesten er uden for målingerne.

Det er analysefirmaet Wilke, der har målt markedet for streamingtjenester i maj. Tallene peger på, at hele 29 % af de danske husstande i maj havde et Netflix abonnement. For et år siden lå tallet på 17 %, ifølge YouGov.

Netflix


Viaplay er nummer to, men er langt efter. De findes i 11 % af husstandene, efterfulgt at TV2 Play og HBO med henholdsvis 5 % og 4 %. Det oplyses ikke hvordan YouBio klarer sig, men de ligger bag de andre i tallene for maj.

Omkring 39 % af danskerne har nu abonnement hos en streamingtjeneste. Samtidig med at danskerne rykker mod internetstreaming, går de traditionelle tv-kanaler tilbage. Der blev således set seks procent mindre tv via tv-kanaler i årets første seks måneder sammenlignet med et år tidligere.

- Kilde: DR via Wilke

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |