Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDplay er SBS Discovery's nye streamingtjeneste - FlatpanelsDK

Dplay er SBS Discovery's nye streamingtjeneste

27 May 2014 | Rasmus Larsen |

SBS Discovery afslører i dag Dplay, som er en ny streamingtjeneste, der vil byde på indhold fra tv-kanaler såsom Kanal 5, Kanal 4, 6’eren samt Discovery-kanalerne. Dplay lanceres ”i løbet af 2014 og starten af 2015”.

Dplay lanceres i 2014

Mange andre tv-netværk har allerede lanceret deres streamingtjenester og nu kommer SBS Discovery også med på vognen. Den digitale tjeneste skal kaldes Dplay og lanceres i hele Norden.

Det fremgår ikke specifikt hvilke tv-programmer tjenesten vil byde på, men under SBS Discovery ligger i dag Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, 7’eren, Discovery Channel, TLC, Animal Planet, Discovery World, Discovery Science og Investigation Discovery.

Der lægges op til at det er live tv såvel som tv-programmer fra arkiverne på disse kanaler, som vil blive tilgængelige ”hvor og hvornår seeren ønsker det” via en streamingtjeneste.

Dplay streamingtjeneste


- ”Vi har altid været forpligtet til at give vores seere noget af det bedste og mest underholdende videoindhold der findes, og med introduktionen af Dplay har vi nu en førsteklasses digital platform med det bedste fra fiktionens og faktaens verden, som kan tilgås fra flere platforme,” siger Christian Kemp, CEO hos SBS Discovery Media.

Dplay vil blive tilgængelig på en række forskellige platforme, forventeligt produkter såsom smartphones, tablets og Smart TV. iPad, PC og Mac bekræftes i Norge, men de konkrete detaljer for Danmark er ikke afsløret endnu.

Streamingtjenesten lanceres ”i løbet af 2014 og starten af 2015”, hvilket indikerer, at den rulles ud i flere skridt.



Flere nyheder

Samsung Q60T

Samsungs mest avancerede "QLED" LCD-teknik nu forbeholdt 8K TV

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q80T

Samsung afslører nye 8K og 4K "QLED" LCD TV for 2020

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Viaplay

Viaplay tilføjer Fox-film forud for tab af Disney, Pixar, Marvel & Star Wars

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix Danmark dropper gratis prøveperiode

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV app LG TV

Anden fase af det store streaming-boom

14 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
TV-antenne

Undgå sort skærm på DR-kanaler når der skiftes til DVB-T2 i april 2020

14 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
UHD Blu-ray i 2020

'Tilbage til fremtiden', 'Dødens gab', 'Top Gun' m.fl. på vej i 4K HDR

13 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix Klaus

Netflix vil udfordre Disney med 'adskillige store animationsfilm' årligt

12 Feb 2020 | Rasmus Larsen |