Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonInterview: TDC om tv-arkiv, mediebokse, Netflix & mere - FlatpanelsDK

Interview: TDC om tv-arkiv, mediebokse, Netflix & mere

15 Apr 2014 | Rasmus Larsen |

TDC har rystet Hometrio-navnet af sig og hedder nu TDC TV efter et år, hvor de fik flest nye tv-kunder ind blandt tv-kanaludbyderne. FlatpanelsDK tog en snak med den ansvarlige for produktudviklingen på TDC TV, Torben Rasmussen, om fremtiden for TDC TV.

Fremtiden for TDC TV

TDC har allerede ændret på deres tv-pakker, introduceret ekstrakanaler og afsløret en smule om ændringerne i 2014. Det viser sig dog, at TDC’s satsning på tv-arkiv og streaming er større end først antaget.

TDC har netop lanceret TDC Premiere, hvor en ny premierefilm hver måned kan streames gratis. Det skal være med til at introducere kunderne for mulighederne ved streaming, for selvom mulighederne allerede er der i dag, er der mange som ikke bruger dem, fortæller Torben Rasmussen.

TDC tv-arkiv


TV-arkivet udvides markant, så man kan se tv-udsendelser fra tidligere dage, når man har tid og lyst. Arkivet på DR bliver 30 dage, mens man på kommercielle kanaler vil have 7 dage. Der kommer tv-arkiv på omkring 46 tv-kanaler, inklusiv Cmore, SBS, Disney, National Geographic og Discovery, hvoraf de to sidstnævnte giver adgang til 99 % af indholdet i tv-arkivet. Der kommer også et stort børneunivers.

Men indhold i sig selv er ikke nok. ”Vi skal fjerne kompleksitet og skabe enkelthed”, siger Torben, som mener at elementer i tv-oplevelsen såsom optagelser, musik, arkiv, filmudbud og tv-kanaler skal forenes i én brugerflade. Man skal også have adgang på smartphones og tablets, hvilke TDC TV løbende udbygger. Visse kanaler og tv-arkivet mangler dog stadig på farten, hvilket i høj grad er et rettighedsproblem.

TDC tv-arkiv


Hvad med Netflix, apps og fremtiden?

I dag er Netflix ikke velkommen på TDC’s tv-boks. TDC TV omfavner i stedet tv-kanalerne og deres tv-arkiv-muligheder. Men vil der i fremtiden blive plads til Netflix og de andre streamingtjenester? Er de egentlig konkurrenter eller bør TDC tage dem ind på deres boks på lige fod med tv-kanaler?

- ”Vi skal sikre at vores kunder har nem adgang til relevant indhold, og det kan sagtens betyde at vi skal overveje at få streamingtjenester ind på vores platform. Det betyder dog også, at vi skal sikre at endnu mere af vores eget indhold bliver gjort tilgængeligt på kundens vilkår. Derfor kommer bla. Viasat Film også til at være en del af vores TV Arkiv indenfor de næste par måneder,” siger Torben.

"Alle værdikæder er i opbrud, men vi er ikke så bekymrede for gaming-konsoller"
I dag holder TDC fast på deres egen tv-boks, men hvordan ser fremtiden ud for tv-udbyderen, som leverer tv via internetkablerne i modsætning til mange af konkurrenterne? Er apps på spilkonsoller og Smart TV en naturlig vej i stedet for egen boks?

- ”Vi har en unik position ved at have en boks hos kunden, som vi kan styre oplevelsen på. Som udgangspunkt vil vi fokusere vores udviklingskroner her.”

Men kan f.eks. producenter af mediebokse eller spilkonsoller ikke på sigt overtage TDC’s rolle, hvis de åbner deres platform for samtlige tv-udbydere og streamingtjenester - uden diskrimination - der vil ind via apps?

- ”Alle værdikæder er i opbrud, men vi er ikke så bekymrede for gaming-konsoller. Det handler i bund og grund om at gøre indhold nemt tilgængeligt på alle relevante platforme, ude og hjemme, og med en ensartet brugeroplevelse, og der mener vi at vi står i en god startposition i forhold til fremtidens TV marked,” vurderer Torben.

TDC TV bygger i dag på en IPTV-platform, altså internettet, der er gearet til den retning, som tv-markedet bevæger sig. På den korte bane handler det om først at overvinde tekniske barrierer hos kunderne, som i det store billede stadig ikke er fortrolige med alle de nye muligheder, lyder det.

TDC TV rullede de nye tv-arkiv-funktioner ud som en ”silent launch” i februar, men nu lancerer man officielt ”TV Arkiv 2.0”. Mulighederne er tilgængelige for TDC’s Plus-kunder. I nærmeste fremtid lancerer TDC også deres nye, store satsning i form af en Blockbuster-streamingtjeneste.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |