Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHer er Philips' 8000 tv med Android & twin-tuner - FlatpanelsDK

Her er Philips' 8000 tv med Android & twin-tuner

27 Mar 2014 | Rasmus Larsen |

Philips præsenterer deres to nye 8000-fladskærme med Full HD og Ultra HD opløsning. Det er disse modeller, som skyder Philips’ nye Android-baserede Smart TV platform i gang. De nye tv har også twin-tuner til optagelse.

Philips’ nye 8000 tv med Android

Kan Android blive fremtidens Smart TV platform? Det mener Philips, som længe har arbejdet på at optimere en version af Android til tv-skærmen. Den vision præsenteres med den nye 8000-serie, som således også adskiller sig fra Philips’ andre 2014-modeller.

Der kommer en Full HD version (faktisk to designvarianter) af 8000-serien og en Ultra HD version. Full HD versionen har quad-core-processor, mens Ultra HD versionen har en ”Hex core”-processor, som gør oplevelsen mere flydende. Skærmene er baseret på Android 4.2.2.

Philips 8000


I princippet kan alle Android-app køre på skærmene, men Philips udvælger optimerede apps, som passer til tv-skærmen. Fra starten finder man Google Chrome, Search, Voice Search, Google Play Film, Google Play Music samt YouTube, men flere kan installeres. Philips oplyser, at der er 2,7 GB til installation af yderligere apps.

Ovenpå har Philips bygget deres egen tv-portal, som i dag giver adgang til Netflix, SF Anytime, Headweb, Viaplay, Spotify og flere. Hvordan det i praksis fungerer, når der er to portaler til tv-apps, oplyser Philips ikke.

- ”Overgangen til en Androidbaseret platform er et stort skridt, som også kommer til at kunne mærkes i vores markedsføring i forbindelse med introduktionen i maj. Her går vi igen nye veje og efterlader det konventionelle bag os for nye og overvældende oplevelser som afspejler storheden i et Philips Ambilight TV”, udtaler Joakim Örnstig, nordisk markedsdirektør hos TP Vision.

Philips 8000


Dobbelt tuner til optagelse

En anden nyhed fra Philips i 2014 er twin-tuner, som gør det muligt at optage et tv-program, imens man ser et andet. Det er naturligvis også muligt at tidsindstille fremtidige optagelser og Philips har desuden bygget deres Multirum ovenpå, som lader dig streame tv-indhold til andre tv i hjemmet.

Philips er stadig all-in på Ambilight. Full HD modellen har 4-sidet Ambilight og Ultra HD modellen har 3-sidet. Philips har ydermere indbygget mulighed for at streame indhold fra en smartphone/tablet med Miracast og der medfølger en fjernbetjening med tastatur på bagsiden til at styre de nye Smart TV funktioner. Der er også HbbTV til DR’s kommende streamingtjeneste indbygget.

Philips’ nye 8000-serie kommer til Danmark i maj. Ultra HD modellen vil findes i 55” kaldet 55PUS8809, mens Full HD versionen kommer i 48 og 55" kaldet 48PFS8109 og 48PFS8209 samt 55PFS8109 og 55PFS8209.



Flere nyheder

DR-rapport: Meget tyder på nye fald i flow-tv de næste år

21 Jan 2021 |

Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme – opdateret

21 Jan 2021 |

HBO Nordic udfases på mange Samsung Smart TV og PS3

21 Jan 2021 |

Fire små & mellemstore streaming-tjenester har nydt solid fremgang

20 Jan 2021 |

Mere streaming: Paramount+ kommer til Danmark i marts 2021 – opdateret

20 Jan 2021 |

Nvidia Shield virker nu med PS5's DualSense & Xbox Series X/S controllere

20 Jan 2021 |