Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony er ledende på 4K-tv, men Samsung haler ind - FlatpanelsDK

Sony er ledende på 4K-tv, men Samsung haler ind

28 Feb 2014 | Rasmus Larsen |

Sony har været ledende på salget af de nye 4K – eller Ultra HD – tv-skærme siden de lancerede deres første Bravia 4K-tv sidste år, men Samsung haler ind. Panasonic og LG er langt bagefter, ifølge DisplaySearch.

Sony sælger flest 4K-tv

Mange tv-producenter introducerede deres første 4K-tv til forbrugermarkedet i 2013, og 2014 ser ud til at blive en krigszone. Til foråret vil det vælte ud med nye 4K-modeller fra de velkendte, mindre kendte og endda ukendte tv-producenter.

Sony har hidtil været dominerende med deres X9 og X8 modeller, hvor sidstnævnte ikke sælges i Danmark. I 2. kvartal af 2013 kaprede Sony hurtigt en andel på 42,4 % i en tid, hvor kun få andre tv-producenter havde lanceret 4K-modeller. Samsung introducerede deres F9005 model senere i 2013.

Sony solgte stadig flest 4K-tv i 4. kvartal af 2013, men deres forspring skrumper. I 4. kvartal af 2013 sad Sony på en 18,2 % andel, mens Samsung sad på 14,9 %. Kinesiske Skyworth, Changhong og Hisense rangerede som henholdsvis tredje, fjerde og femte, efterfulgt af LG og Sharp. Panasonic er langt bagefter, rangeret som ottende producent.



I Europa er Samsung førende med en andel på 40 % efterfulgt af Sony på 30,3 %. I Nordamerika leder Sony an med 46,3 % i forhold til Samsungs 34,4 %.

Samsung er den førende tv-producenter på samlet salg, men Sony har meldt ud, at de fremover vil fokusere på high-end 4K-tv, så det bliver interessant at se, hvordan tingene udspiller sig i 2014. Kan Sony holde fast i deres føring indenfor 4K-tv? Og hvor lang tid går der inden 4K-skærme ikke længere er forbeholdt high-end-segmentet?

- Kilde: DisplaySearch via Yonhap



Flere nyheder

Chromecast med Google TV

'Chromecast med Google TV' lækket i sin fulde form

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
PS5 mediefjernbetjening

PlayStation 5 vil have Disney+, Netflix, Spotify & YouTube apps

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Amazon Luna spil-streaming

Amazon udfordrer Google Stadia med Luna spil-streaming

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
TV 2 Play hos 3

Teleselskabet 3 fletter TV 2 Play ind i mobilpakken

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Streamingkrigen

Q&A: Udsigten for streaming-markedet i 2021

24 Sep 2020 | Per Fanefjord Laursen |
The Eternals

Lunken Tenet-premiere udløser ny bølge af udskudte storfilm

24 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Android TV

Android 11 til TV vil understøtte tredjeparts spil-controllere

23 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Xbox + Bethesda

Milliardopkøb af Bethesda sætter yderligere fart under Xbox Game Pass

22 Sep 2020 | Rasmus Larsen |