Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAmazon vil udfordre Apple TV med ny tv-boks - FlatpanelsDK

Amazon vil udfordre Apple TV med ny tv-boks

25 Feb 2014 | Rasmus Larsen |

Rygtet vil ikke dø. Det forlyder, at amerikanske Amazon vil rykke ind på tv-markedet med en udfordrer til den populære tv-boks Apple TV - med et spilelement ovenpå. Kilder mener at vide, at den kommer til marts.

Rygtet der ikke vil dø

De første rygter pegede på, at Amazon ville lancere tv-boksen i december 2013, men det skete ikke. På trods af den manglende lancering, vil rygterne ikke dø. Meget tyder på, at Amazon har konkrete planer om at gå ind på tv-markedet med en medieboks og en softwareplatform til tv-skærmen..

Amazon Kindle TV


”Kindle TV” vil angiveligt blive baseret på en modificeret version af Android, ligesom Amazon’s Kindle tablet. Den skal give adgang til Amazon’s egen streamingtjeneste, Amazon Instant, som i USA lige nu konkurrerer med Netflix. Amazon er også for nylig begyndt at producere deres eget indhold til tjenesten. Boksen vil imidlertid også lade andre tv-udbydere udgive tv-apps på boksen. Boksen forventes at blive en konkurrent til den populære Apple TV, selvom Norden nok ikke er med i første lanceringsbølge.

Kilder mener også at vide, at Amazon arbejder på en platform til spil på tv-skærmen. De har hyret flere spiludviklere i den seneste tid og rygtet går, at spilkonsollen også vil være Android-baseret. Det kunne meget vel vise sig at være én og samme boks.

Recode’s kilder siger, at Amazon på nuværende tidspunkt sigter mod at lancere tv-boksen i marts.

- Kilde: Recode



Flere nyheder

Sony i kovending: Spilbutik på PS3 & Vita lukkes ikke alligevel

20 Apr 2021 |

Opdateret: Sony gør 'Horizon Zero Dawn' & 10 andre PlayStation-spil gratis

19 Apr 2021 |

Test: Sony A90J OLED

16 Apr 2021 |

2020 Samsung TV virker nu med PS5-gaming i 4K120+HDR

16 Apr 2021 |

Analyse: Hvem taber, når abonnements-trætheden rammer?

16 Apr 2021 |

Power Grenaa slår dørene op på mandag

16 Apr 2021 |