Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHouse of Cards sæson 2 klar, men ingen 4K endnu - FlatpanelsDK

House of Cards sæson 2 klar, men ingen 4K endnu

14 Feb 2014 | Rasmus Larsen |

House of Cards med Kevin Spacey i hovedrollen satte for alvor Netflix på landkortet. Anden sæson er klar til streaming for danskerne nu, men den kan endnu ikke ses i 4K-opløsning.

House of Cards sæson 2

Det er sjældent, at et firma rammer plet første gang, men det må man i den grad sige, at Netflix gjorde, da de kastede sig ud i deres første egenproducerede tv-serie. House of Cards har høstet roser overalt og har sidenhen vundet 3 Emmys; som første tv-serie, der udelukkende vises på internettet.

Fra i dag klokken 9.00 kan House of Cards sæson 2 ses i alle de lande, hvor Netflix opererer, herunder Danmark. Netflix fortsætter dermed deres opsigtsvækkende march mod at blive første globale tv-udbyder, hvor der ikke skelnes imellem lanceringsvinduer og regionale rettigheder. Alle 13 afsnit i sæson 2 kan i øvrigt ses med det samme – hvis du har lyst.





Netflix har imidlertid endnu ikke åbnet op for 4K-streaming. Netflix har tidligere sagt, at House of Cards bliver blandt deres første tv-serier i 4K-opløsning, men der er stadig et par brikker, som skal falde på plads. Kun ejere af Ultra HD Smart TV kan se med i 4K fra start og der kræves HEVC (efterfølger til mpeg4), hvilket i store træk betyder, at kun 2014 Smart TV er kompatible – og de er som bekendt ikke lanceret endnu. De kommer til foråret.

Vi må dermed også vente lidt længere på den første tv-udsendelse i 4K-opløsning, som Netflix vil udsende i HEVC og med 15,6 Mb/s på et uspecificeret tidspunkt i ”første halvdel af 2014”. Spændingen om, hvilke midler Frank Underwood vil tage i brug på sin vej mod toppen, består dog. Se selv med fra i dag.

En tredje sæson af House of Cards er allerede bekræftet af Netflix.



Flere nyheder

Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tenet

Biografernes store genåbning udskudt igen

29 Jun 2020 | Rasmus Larsen |