Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason4K-tv bryder nye prisbarrierer i USA - FlatpanelsDK

4K-tv bryder nye prisbarrierer i USA

13 Feb 2014 | Rasmus Larsen |

Priserne på de nye 4K-fladskærme fortsætter med at falde drastisk på den anden side af Atlanten. Et lille 28” 4K-tv er nu under $400 (2200 kroner), mens store modeller på 55” er kommet under $1000 (5500 kroner). Et bevis på, at 4K-tv ikke behøver at være dyre.

4K-tv falder drastisk i pris

Tv-skærme med den høje 4K-opløsning – 4 gange Full HD – er allerede faldet markant i pris i Danmark, men i USA har de nået helt nye prisniveauer. Det er kineserne som leder udviklingen, med producenten Seiki i front.

Seiki lancerede for eksempel et 50” 4K-tv til 1500 dollars (8250 DKK) i 2013. I slutningen af 2013 brød producenten TCL – tredjestørste tv-mærke på verdensplan – så 1000 dollar-barrieren for et 50” 4K-tv og om få måneder vil Seiki sælge deres 50” 4K-tv til 900 dollars (5000 DKK). I USA er 55” 4K-tv også kommet under 1000 dollars. Seiki lancerer sågar en lille 28” tv/PC-skærm til $399 (2200 DKK) og har præsenteret en ny serie med HDMI 2.0, der kun koster få hundrede dollars mere end modellerne uden HDMI 2.0. Hisense – Loewe’s nye tv-partner – er også med til at presse priserne.

Seiki Pro 4K TV
Seiki leder an i udviklingen mod billigere 4K-fladskærme


Kineserne har ikke øjne på Norden og Danmark lige nu, men de massive prisfald kan alligevel mærkes på vores breddegrader. Det var den samme priskrig, som fik tv-producenterne til at skære 10-15.000 kroner af deres Ultra HD-tv i Danmark over natten. Det vidner ikke mindst om, at 4K-tv ikke behøver at være dyre. De kan allerede nu produceres meget billigt, hvis man udelader alle de ekstra funktioner såsom Smart TV, stemmestyring, bevægelsesstyring osv.

Vi kender endnu ikke priserne på de nye danske 4K-fladskærme, som lander på markedet her i foråret, men Sony’s nye 49” 4K-tv starter på 2200 dollars (12000 DKK) i USA – altså mere end det dobbelte af hvad kineserne vil have. Der er tale om tv i helt forskellige kvalitetsklasser, men 2014 vil med al sandsynlighed blive året, hvor 4K-fladskærme for alvor rammer prispunkter, som vækker forbrugernes interesse.

Hvor langt skal priserne ned, før du selv vil investere i en 4K-skærm?



Flere nyheder

Samsung Q60T

Samsungs mest avancerede "QLED" LCD-teknik nu forbeholdt 8K TV

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q80T

Samsung afslører nye 8K og 4K "QLED" LCD TV for 2020

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Viaplay

Viaplay tilføjer Fox-film forud for tab af Disney, Pixar, Marvel & Star Wars

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix Danmark dropper gratis prøveperiode

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV app LG TV

Anden fase af det store streaming-boom

14 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
TV-antenne

Undgå sort skærm på DR-kanaler når der skiftes til DVB-T2 i april 2020

14 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
UHD Blu-ray i 2020

'Tilbage til fremtiden', 'Dødens gab', 'Top Gun' m.fl. på vej i 4K HDR

13 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix Klaus

Netflix vil udfordre Disney med 'adskillige store animationsfilm' årligt

12 Feb 2020 | Rasmus Larsen |