Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung's nye 4K HU8505 og HU7505: Hvad vi ved - FlatpanelsDK

Samsung's nye 4K HU8505 og HU7505: Hvad vi ved

07 Feb 2014 | Rasmus Larsen |

Ligesom med de nye Full HD modeller fra Samsung, så er der også begrænset information omkring de nye Ultra HD-modeller. Her er hvad vi ved om den kurvede HU8505 og flade HU7505 indtil videre.

Opdatering: Samsung fortæller os, at UHD-modellerne i Danmark kommer til at hedde HU8505 (kurvet) og HU7505 (flad). Vi har opdateret artiklen.

Samsung's nye 4K-tv HU8505 og HU7555

Samsung lancerer to nye Ultra HD-serier i 2014, som tager over for den nuværende F9005. De nye serier hedder HU8505 og HU7505 og der er tale om henholdsvis en kurvet og flad modelserie.

Samsung HU8505


Den kurvede HU8505 tilbyder Ultra HD – eller 4K – opløsning, som er fire gange højere end Full HD. Den kommer i størrelserne 55, 65 og 78 tommer til hjemmebiografen og indeholder Samsungs 4K-processor, som også håndterer opskalering af f.eks. DVD og Blu-ray-film. Herudover har den en begrænset form for local dimming, som skal forbedre gengivelsen af sort, men da der er tale om en kant-LED model er effekten begrænset. På trods af kurven, kan tv’et vægmonteres, noterer Samsung.

HU7505 er den anden nye Ultra HD modelserie fra Samsung og denne gang er der tale om en flad model, som kommer i 50, 55, 60, 65 og 75 tommer. Der lægges op til at denne model bliver lidt mere spiselig prismæssigt og den går nok ind som den direkte erstatning for den nuværende F9005. Den har samme billedsystemer, som sin storebror og samme design med den flade fod.

Samsung HU7505


Begge modeller understøtter HEVC, som er næste standard indenfor billedkomprimering efter mpeg4. Herudover understøttes også HDMI 2.0, som er den type HDMI-stik der er nødvendig til 4K-indhold samt HDCP 2.2, som er nyeste kopibeskyttelse. Samsung siger, at modellerne dermed har alle de nødvendige komponenter for at gøre 4K-afspilning muligt fra bokse, spilkonsoller, streaming mm.

De nye Ultra HD-modeller har naturligvis også Samsungs Smart TV platform, som i store træk er identisk med sidste års platform. Der er adgang til tv-apps såsom Netflix, Viaplay, YouTube og HBO. En af de nye tilføjelser er ”Multi-Link Screen”, som gør det muligt at dele skærmen op i vinduer med forskelligt indhold. Evolution Kit gør det muligt at opgradere Smart TV-platformen i fremtiden. På smart-delen er den mest betydelige forskel, at U8555 ikke understøtter samme bevægelsesstyring som HU8505.

Samsungs nye Ultra HD fladskærme kommer på markedet i april sammen med de øvrige nye tv-modeller. FlatpanelsDK bringer et fuldt overblik over de nye modeller senere.



Flere nyheder

PS5's første store opdatering åbner for USB-lagring mm.

13 Apr 2021 |

Allente går i luften i dag med tv- og streaming-pakker

13 Apr 2021 |

Google udfaser sin filmbutik på Smart TV

13 Apr 2021 |

Bloomberg: Apple arbejder på kombineret Apple TV-boks & HomePod-højttaler

12 Apr 2021 |

Opdateret: Danske priser på LG 2021 OLED TV - G1, C1, B1 og A1

12 Apr 2021 |

Paramount udskyder sine storfilm yderligere

12 Apr 2021 |