Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDR's streamingsatsning udsat til juni, apps på vej - FlatpanelsDK

DR's streamingsatsning udsat til juni, apps på vej

28 Jan 2014 | Rasmus Larsen |

DR meldte sidste år, at en ny streamingplatform skulle stå klar her i 1. kvartal af 2014. Den bliver dog en smule forsinket og lanceres i stedet i juni på smartphones, tablet og Smart TV. Det skriver Mediawatch.dk.

Opdatering: DR TV streamingtjenesten er nu officielt lanceret. Læs alt om DR TV her

DR NU relanceres til juni

Når DR NU relanceres bliver det med mere indhold og flere muligheder. DR har dog allerede skiftet den underliggende tekniske platform, forlyder det. De er gået væk fra at holde teknikken i eget hus, og både DR’s video og radio-streaming har siden december kørt via amerikanske Akamai’s platform. Det har forbedret stabiliteten og hastigheden, fortæller DR.

DR NU er klar til smartphone og tablet
Når DR NU relanceres til juni kommer der også rigtige apps


DR lover også, at der kommer apps til smartphones og tablets. Tjenesten bliver også tilfængelig på Smart TV, via HbbTV. I dag kan danskerne kun se DR NU via en internetbrowser, men den nye app som kan downloades vil gøre det muligt at se al DR’s tv-streaming på mere bekvem og fleksibel vis.

Chefen for DR.dk beroliger også en branche, som frygter, at DR vil gradbøje public service-forpligtelserne og begynde at tilbyde streaming af f.eks. amerikanske tv-serier og film. Det kommer ikke til at ske, for selvom der vil komme mere indhold på DR NU, så bliver det i overvejende grad DR’s egne produktioner.

- “Vi er i gang med at sikre, at mere af det indhold, DR sender, også bliver tilgængeligt på DR NU. Det sker ved, at vi sikrer os rettigheder til mere og mere af det indhold, vi broadcaster, så det også kan ses på DR NU," siger Michael Arreboe til Mediawatch og tilføjer:

- ”Amerikanske film er der derimod rigtig mange andre, der tilbyder, og det ser vi ikke som vores primære opgave,”

Hvad DR NU konkret skal blive til efter relanceringen skal vi nok lidt tættere på juni for at blive klogere på.

- Kilde: Mediawatch

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Amazon begynder at bruge AI til søgning og kunst i TV-skærme

21 Sep 2023 |

A17 Pro chip baner vej for AAA-konsolspil på Apple TV

20 Sep 2023 |

YouSee Streamer lanceres i dag – gratis for nye tv-kunder

20 Sep 2023 |

TV 2 Play: Pas på hjemmesider der tilbyder hjælp med opsigelse

20 Sep 2023 |

Chip til næste generation af Google TV bokse/sticks afsløret

20 Sep 2023 |