Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRygte: Ny Apple TV med App Store & Game Store snart - FlatpanelsDK

Rygte: Ny Apple TV med App Store & Game Store snart

24 Jan 2014 | Rasmus Larsen |

To separate rapporter meldte i går ny Apple TV hardware og software på vej. Kilderne forventer, at den nye Apple TV kommer i første halvdel af 2014 med nyt styresystem og muligvis en App Store og spil.

Ny Apple TV i første halvdel af 2014

Det er snart to år siden, at Apple sidst opdaterede Apple TV boksen. Flere gange har en ny været meldt på vej, men indtil videre er intet sket. Nu peger to kilder uafhængigt af hinanden på, at en ny boks er på vej i første halvdel af 2014. Den ene kilde siger sågar, at ny software kommer før marts.

Den nye ATV får angiveligt et nyt styresystem baseret på iOS, og kilderne fortæller, at den nye boks også inkluderer en ny type indhold, hvilket får 9to5mac.com til at tro, at en App Store eller Game Store med spil er under opsejling. Om disse funktioner også når ud til den nuværende version, vides ikke, men det skal i den forbindelse bemærkes, at ATV2 og ATV3 kun har 8GB lagerplads i alt, hvilket begrænser potentialet for at installere tv-apps og spil.

Apple TV Airplay spil>


Det berettes også, at den nuværende Apple TV boks vil få understøttelse af spilcontrollere, som Apple også introducerede understøttelse af i det seneste iOS7 styresystem.

Endnu en gang nævnes det, at Apple har arbejdet på en ny metode til at styre boksen, herunder bevægelse- og stemmestyring. Det samme hørte vi i efteråret 2013, men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at det integreres i det endelige produkt.

Om rygterne denne gang taler sandt bliver vi klogere på i de kommende måneder.

- Kilde: 9to5mac & iLounge



Flere nyheder

Sony i kovending: Spilbutik på PS3 & Vita lukkes ikke alligevel

20 Apr 2021 |

Opdateret: Sony gør 'Horizon Zero Dawn' & 10 andre PlayStation-spil gratis

19 Apr 2021 |

Test: Sony A90J OLED

16 Apr 2021 |

2020 Samsung TV virker nu med PS5-gaming i 4K120+HDR

16 Apr 2021 |

Analyse: Hvem taber, når abonnements-trætheden rammer?

16 Apr 2021 |

Power Grenaa slår dørene op på mandag

16 Apr 2021 |