Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharps Quattron Pro tv gengiver semi-4K - FlatpanelsDK

Sharps Quattron Pro tv gengiver semi-4K

13 Jan 2014 | Rasmus Larsen |

Sharp fremviste på CES 2014 et lidt specielt teknologikoncept, som faktisk når hele vejen ud i deres fladskærms-tv i 2014. Deres nye Quattron Pro fladskærme kan i praksis gengive en opløsning imellem Full HD og 4K, fortæller Sharp.

Sharps Quattron Pro TV

Quattron Pro teknologien - eller Quattron+ i USA – finder vej til Sharps fladskærms-tv i 2014. Idéen er at bygge bro imellem Full HD og 4K-opløsning i overgangsfasen, som vi befinder os i netop nu.

Sharp CES 2014
Sharp vil igen i 2014 lancere kæmpe skærme, men vi også bygge bro imellem Full HD og 4K


Sharp siger, at skærmene kan leverer 2,5 gange højere opløsning end Full HD ved at bruge specielle sub-pixels; altså de små elementer, som sidder inde i hver pixel. Normalt sidder der tre subpixels i en pixel i hhv. rød, grøn og blå (RGB), men Sharp tilføjer en gul, så der i alt er fire. Samtidig udvides antallet af sub-pixels i forhold til tidligere skærme med Quattron-teknologi. Det betyder i praksis, at Sharps tv har 16 millioner sub-pixels, mod 6 millioner på normale Full HD-skærme.

Sharp fortæller, at den nye type skærme giver en fordel ved gengivelse af normalt Full HD indhold fra f.eks. en Blu-ray, som Sharp kan opskalere. Sharps Quattron Pro skærme kan også modtage 4K-signaler, men kan dog ikke vise hele 4K-billedet. Det nedskaleres en smule til et sted imellem Full HD og 4K.

Sharp vil også lancere normale Full HD skærme og ægte 4K-skærme senere i 2014. Idéen med Quattron Pro er, at skærmene skal placere sig prismæssigt imellem skærme med hhv. Full HD og ægte 4K, som stadig er relativt dyre. De danske priser kendes ikke, men i USA skal en 70-tommer koste omkring 3200 US dollars.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |