Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFørste indtryk af LGs nye webOS Smart TV - FlatpanelsDK

Første indtryk af LGs nye webOS Smart TV

13 Jan 2014 | Rasmus Larsen |

Som du måske allerede har læst, så afslørede LG deres nye Smart TV baseret på Palms smartphone-platform webOS; nu redesignet til at passe på en tv-skærm. Vi fik noget tid i selskab med LGs webOS. Her er vores indtryk.

Første indtryk af LGs webOS Smart TV

LG har hidtil brugt deres egenudviklede NetCast-platform på alle Smart TV, og har herudover eksperimenteret lidt med Google TV. Ingen af de to projekter har været særlig vellykkede, og LG indrømmer, at tv-oplevelsen skal forenkles, hvilket er grunden til at de nu skifter til webOS-platformen.




webOS er i korte træk baseret på ”kort”, som kan hives op fra bunden til enhver tid. Systemet er generelt hurtigt og flydende i brug, og den simple implementering af kort fungerer udmærket som en tv-brugerflade. LG siger, at webOS-platformen understøtter multi-tasking, men vi må desværre konstatere, at det ikke fungerer helt som man umiddelbart ville forvente. Tv’ene kan have 10 apps kørende på samme tid, men når du skifter til en ny, sættes de andre i standby. Det er muligt hurtigt at skifte imellem åbne apps, men f.eks. en radio eller musik-app kan ikke køre i baggrunden imens man kigger på sine feriefotos i en anden app. Det er muligt at tilpasse, hvilke apps, der er placeret i app-baren nederst.

LG har stadig en App Store, og den indeholder nogle af de mest prominente navne indenfor streaming, sociale medier og mere. Der er også udvalgte spil og LG siger, at det er noget de vil fokusere mere på i den kommende tid. Udvalget er dog ikke så stort på nuværende tidspunkt og der mangler i den grad lokale apps, herunder danske. LG lover, at flere apps er undervejs, men det vil nok tage lidt tid at få opbygget et stærkt økosystem. LG fortæller også, at ingen af de apps, som er udviklet til den gamle NetCast-platform vil fungere, men tilføjer, at app-udviklerne relativt nemt kan redesigne og bygge nye apps til webOS, som er baseret på åbne standarder og som er nemt at udvikle på.

webOS-platformen føles dog generelt overbevisende i brug, og er teknisk i stand til at udnytte de mange nye tv-teknologier, herunder 4K-streaming (bl.a. fra Netflix) og HEVC-dekodning. Alt styres vha. den bevægelsesaktiverede Magic remote, og den simple brugerflade er en fornøjelse at bruge sammenlignet med de fleste Smart TV i dag. Desværre, så vil LGs webOS dog ikke virke på Smart TV før 2014; disse bliver hængende på NetCast. Kun 2014-fladskærmene og fremefter vil bruge webOS. LG forventer, at 70 % af deres 2014 line-up får webOS.

Alt i alt ligner LGs webOS et stærkt fundament for LGs kommende Smart TV, og er muligvis den bedste Smart TV platform lige nu. Det vil vi forsøge at bekræfte, når vi modtager de første testmodeller om et par måneder.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |