Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDells billige 28" 4K-skærm koster $699, har TN-panel - FlatpanelsDK

Dells billige 28" 4K-skærm koster $699, har TN-panel

09 Jan 2014 | Rasmus Larsen |

Mange blev begejstrede, da Dell meldte en 28-tommer 4K-skærm på vej til mindre end $1000. Dell har nu afsløret alle detaljerne, men der er en hage, faktisk to. Den er baseret på det inferiøre TN-panel og understøtter kun 30 Hz ved 4K.

Dells P2815Q blev en fuser

Dells første 4K-skærme har kvalitets IPS-paneler og er generelt tiltalende, men den nye 28-tommer P2815Q er en skuffelse. Prisen taget i betragtning bør man nok forvente visse begrænsninger, men det er alligevel skuffende at konstatere, at der sidder et TN-panel indeni.

Dell P2815Q 4K monitor


P2815Q har godt nok en imponerende opløsning på 3840x2160 pixels - også kendt som 4K i branchen - men den kan kun modtage signaler i 4K i op til 30 Hz. Man bliver nødt til at skifte til 1920x1080 - Full HD - for at køre i 60 Hz. Skærmen kan tilsluttes via DisplayPort 1.2 eller HDMI 1.4. Skærmen også en USB-porte og ergonomiske indstillingsmuligheder, herunder mulighed for at vende skærmen 90 grader til pivot.

Af andre specifikationer findes man 5 ms responstid, 170/170 graders betragtningsvinkler og 300 cd/m2 lysstyrke.

Dell P2815Q lanceres i USA d. 23. januar for 699 dollars. Men ja, TN-panel…

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix' satsning på live-sport begynder at tage form

29 Mar 2024 |

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |