Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix og Viaplay er klar fra start på PlayStation 4 - FlatpanelsDK

Netflix og Viaplay er klar fra start på PlayStation 4

27 Nov 2013 | Rasmus Larsen |

Når PlayStation 4 sættes til salg i Danmark på fredag vil der være adgang til Netflix og Viaplay fra start, bekræfter parterne. Også Sonys Music Unlimited-tjeneste er med i puljen.

Viaplay og Netflix på PlayStation 4

Netflix var næsten selvskrevet fra start, da de er repræsenteret i mange af de lande, hvor PlayStation 4 lander. Netflix får også den nye brugerflade fra start på PlayStation 4. Den nye brugerflade er mere visuel og har nye funktioner, ligesom hastigheden også er kraftigt forbedret.

Også Viaplay er klar fra start. Viaplay fandtes også på PlayStation 3, hvor det krævede Sonys PS Plus abonnement for at benytte. Det gør det ikke længere på PlayStation 4, hvor Viaplay app’en kan benyttes af alle Viaplay-kunder.

Viaplay på PlayStation 4
Viaplay er med fra start på PlayStation 4


- ”Vi er meget glade for samarbejdet med Sony og for nu at kunne tilbyde Viaplays indhold på en af de førende spilkonsoller uden krav om et PlayStation Plus-abonnement. Vi har for nyligt udgivet en forbedret version af Viaplay, og nu udvider vi vores tilgængelighed ved at findes på PlayStation 4”, siger administrerende direktør for Viaplay, Niclas Ekdahl.

Endelig vil Sonys Music Unlimited musiktjeneste samt VidZone, der giver adgang til musikvideoer, være med fra start. Der er ingen meldinger fra de andre streamingtjenester såsom HBO, TV 2 Play og YouBio, men Sony siger, at flere apps er på vej.

Læs FlatpanelsDK dybdegående test af PlayStation 4 i dag, som opdateres efter dansk lancering med lidt mere information omkring de lokale tjenester.

Det vides endnu ikke hvilke tv-apps, der vil være klar på den danske Xbox One fra start, da den som bekendt er forsinket til 2014 i Danmark. Microsoft har dog understreget at tv-delen af Xbox One er et fokusområde.



Flere nyheder

Apple TV app

Første partner rykker ind i dansk Apple TV app

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Google Stadia

Google Stadia lover at løse fejl & mangler, tilføje over 120 spil i 2020

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Skyworth OLED

Amerikanske og kinesiske mærker giver OLED TV boost i 2020

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung microLED

CES 2020: Tendenser & første indtryk af 2020 TV

16 Jan 2020 | Torben Rasmussen |
B&O Contrast Collection

B&O lancerer sort Stage-soundbar som del af 'Contrast Collection'

16 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Night on Earth

Næste storslåede natur-dokumentar fra Netflix er 'Night on Earth'

16 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Blu-ray

Hvad der ikke var på CES 2020: UHD Blu-ray-afspillere

15 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Filmperler Blockbuster

Blockbuster overtager Filmperler der lukker som tjeneste

15 Jan 2020 | Rasmus Larsen |