Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix lægger testvideoer op i 4K, lancering i 2014 - FlatpanelsDK

Netflix lægger testvideoer op i 4K, lancering i 2014

03 Nov 2013 | Rasmus Larsen |

Netflix har i al stilhed lagt 6 korte klip op i 4K-opløsning og i forskellige billedfrekvenser fra 24 til 60 fps. Demonstrationerne viser, at Netflix er teknisk klar til 4K, som de officielt vil lancere i løbet af 2014.

Netflix vil lancere 4K i 2014

Netflix har i denne uge lagt 6 testklip op i 4K-opløsning. I alle 6 versioner er der tale om samme klip, som Netlifx også demonstrerede på CES tilbage i januar sammen med Samsung.

Netflix demonstrerer 4K-streaming
Netflix og Samsung demonstrerer streaming af 4K fra Netflix til et Samsung Ultra HD-tv


Forskellen på de 6 testklip er billedfrekvensen, som er hhv. 24, 25, 29,97, 30, 50 og 59,94 Hz (billeder per sekund). Det står ikke klart, hvilken bitrate de forskellige klip benytter, idet det pt. ikke er muligt at afspille klippene i den høje 4K-opløsning på nogen enhed. Ingen af de afspillerenheder - inkl. PS3, Apple TV, Smart TV – som findes på markedet, kan håndtere 4K. Vær også opmærksom, at afspilning via en PC-browser benytter det såkaldte Silverlight-plugin, som ikke pt. understøtter 4K. Testklippene kan findes her (kun på US Netflix).

Med andre ord kan man ikke på nuværende tidspunkt teste 4K-klippene, som Netflix har lagt op, men de vidner om, at det er teknisk muligt at levere 4K for Netflix. Næste skridt er at skabe afspillerne, hvilket vi formentlig hører mere om CES 2014 til januar, hvor PlayStation 4 og Xbox One er landet på markedet.

Netflix har gentagne gange sagt, at de vil lancere 4K-kvalitet på deres streamingplatform i 2014. Flere af Netflix’s egne tv-serier såsom House of Cards og Orange is the New Black vil komme i 4K-versioner, ligesom også den populære Breaking Bad-serie er ved at blive remastered i en 4K-version.

Vi bliver med al sandsynlighed klogere på CES 2014 i januar.

- Kilde: Reddit



Flere nyheder

Samsung Smart View

Mange Samsung Smart TV mister remote-app support

08 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
DualSense til PlayStation 5

Sony løfter sløret for ny DualSense controller til PlayStation 5

08 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
Luxe Soundsystem

Lemus & Bolia går sammen om lydmøbel til TV-lyd & musik

07 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
Columbia Classics Volume 1

'Lawrence of Arabia', 'Dr. Strangelove' & andre klassikere på UHD Blu-ray

07 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
Sonic the Hedgehog

Flere biograffilm frigives til streaming i påsken

06 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
LG TV

LG 2018 TV får også AirPlay 2 og HomeKit

03 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
LG Gallery GX OLED

Danske priser på LG 2020 8K og 4K OLED

03 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 TV

Oversigt: LG 2020 TV

02 Apr 2020 | Flatpanels |