Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix & Waoo! i opsigts-vækkende samarbejde - FlatpanelsDK

Netflix & Waoo! i opsigts-vækkende samarbejde

31 Oct 2013 | Rasmus Larsen |

Den danske tv-udbyder Waoo! og den amerikanske streamingtjeneste Netflix har i dag annonceret et opsigtsvækkende samarbejde. Netflix kan nu ses direkte på Waoo!’s tv-bokse, som således kombinerer tv-kanaler og streamingtjenester i én boks.

Netflix og Waoo! i opsigtsvækkende samarbejde

Umiddelbart kunne de to parter ligne konkurrenter, men de går nu i stedet ind i et samarbejde. Aftalen betyder, at alle Waoo!-kunder vil få mulighed for at se Netflix i ”høj kvalitet” via deres tv-boks fra Waoo! Dermed undgår man endnu en boks i stuen.

Begge parter har en kommentar og forklarer deres motivation for at gå ind i samarbejdet:

- ”Set i et internationalt perspektiv er vi jo en lille virksomhed, så vi er meget stolte af partnerskabet med verdens førende udbyder af internet-tv. Samarbejdet mellem Waoo! og Netflix er oplagt. Der er tale om et perfekt strategisk match. Waoo! har Danmarks bedste internet, så vi elsker selvfølgelig streaming. Og med hensyn til tv, så ønsker både Netflix og Waoo! først og fremmest at sikre kunderne så mange frit valg som muligt på tv-boksen i høj kvalitet,” siger Anders B. Christjansen, administrerende direktør i Waoo!

- ”Vi ønsker at gøre det så nemt som muligt for danskerne at opleve det brede udvalg af underholdning, som Netflix tilbyder i en meget høj kvalitet. At være tilgængelig på Waoo!’s tv-boks er en del af vores strategi om at lade danskerne tænde for Netflix på den samme enhed, som de ser broadcast-tv og andre kabeltjenester på,” siger Joris Evers, Director, Global Corporate Communications, hos Netflix.

Waoo! og Netflix samarbejde
Waoo!'s budskab om, at de er bedst til Netflix giver pludselig en helt ny mening


Waoo! uddyber og siger, at danskerne på rekordtid har taget streaming til sig og at man ser fremtidens tv-marked gå mod mere mangfoldighed og flere valgmuligheder. Samtidig sendes en stikpille afsted mod de ”traditionelle tv-operatører", hvis strategi er "at sælge så store tv-pakker som muligt til kunderne”. Waoo! understreger, at de i stedet ser værdi i at give mere frit valg, hvilket det nye samarbejde med Netflix er et eksempel på, ligesom det nuværende samarbejde med TV 2 og Viasat også er det. Waoo! siger ydermere, at det nok ikke er det sidste fra dem.

Netflix er for nylig begyndt at samarbejde med etablerede tv-udbydere om at komme ind på deres tv-bokse i USA, England og Sverige, og nu ser vi således samme trend i Danmark.

Læs mere på www.waoo.dk.

Fakta
  • Waoo! blev etableret i 2010 som fælles markedsførings- og produkthus for 14 danske energiselskaber på fibernettet. Selskabet har i dag en kundebase på over 270.000, og omsætter for omtrent en halv milliard kroner årligt. Omkring en tredjedel af alle hustande i Danmark har i dag mulighed for at få fiber fra energiselskaberne bag Waoo!.
  • Netflix implementeres på den nyeste generation af Waoo!’s AirTies tv-bokse, som er blevet distribueret til nye kunder hos Waoo! siden forsommeren. Kunder med ældre modeller tilbydes mulighed for at opgradere til den nye model til en attraktiv pris.
  • Waoo! har siden 2010 samarbejdet med set-top-boks-leverandøren, AirTies, der er specialiseret i Internet- og IPTV-teknologi. AirTies har i dag over 10 millioner solgte produkter til tv-operatører og kunder verden over.



  • Flere nyheder

    Star Wars UHD Blu-ray

    De 9 Star Wars-film udgives som UHD Blu-ray box-set

    29 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    HBO Nordic offline

    HBO Nordic udruller download-funktion så serier kan ses offline

    29 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    Sharp 8K TV

    Sharp vil lancere 4K OLED efter svigtende salg af 8K LCD

    28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    Blankmedieordning

    Copydan kræver 600 mio. i erstatning for manglende blankmedie-afgifter

    28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    Philips 2020 OLED

    Første indtryk: Philips 2020 OLED og LCD TV

    27 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    LG C8 OLED

    Mest populære TV-skærme i 2019, ifølge PriceRunner

    24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    Apple TV+

    Apple TV+ mere udbredt end Disney+ i USA, hævder analyse

    24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    Netflix

    Netflix's vilde vækst fortsatte i Apple TV+, Disney+ lanceringskvartal

    24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |