Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasoniPhone 5 touchskærm er 2x hurtigere end Galaxy S4 - FlatpanelsDK

iPhone 5 touchskærm er 2x hurtigere end Galaxy S4

23 Sep 2013 | Rasmus Larsen |

Touch-teknologi i skærme er stadig et forholdsvis ubeskrevet blad. Det vil firmaet Agawi ændre på, så de har udviklet TouchMarks, som kan måle responstiden på touch-skærme i smartphones og tablets. Deres første test viser, at touch-skærmen i iPhone 5 er 2,5 gange så hurtig som topmodeller med Android og Windows.

Opdatering: Agawi har opdateret deres oprindelige artikel med nye målinger, som viser, at iPhone 5 ikke er helt så hurtig som først målt. Se den nye graf her.

Måling af responstiden i touch-skærme

Touch-skærme er blevet populære, nærmest en del af hverdagen for de fleste mennesker. De er efterhånden den primære metode for menneske at interagere med maskine på, men alligevel så lægges der ikke meget vægt på at beskrive og teste touch-skærme i anmeldelser. Det synes firmaet Agawi er en skam, så de har udviklet et værktøj.

Agawi har i samme åndedræt lavet en indledende måling på seks high-end telefoner fra hhv. Apple, Samsung, Nokia, HTC og Motorola (Google). Undersøgelsen viser, at touch-skærmen i iPhone 5 er 2,5 gange hurtigere end i den hurtigste Android, Galaxy S4, og den hurtigste Windows Phone, Lumia 928. Selv Apples aldrende iPhone 4 reagerer på touch væsentlig hurtigere end alle de andre modeller.

Touchmarks
Agawis TouchMarks værktøj er brugt til at male responstiden på en række touch-skærme i smartphones


Testen måler det som Agawi kalder MART (minimum app response times), altså den laveste responstid ved en relativ simpel opgave, såsom at scrolle eller klikke. Det er i sig selv en lidt mærkelig tilgang, da responstiden på touch-skærmen kan variere afhængigt af opgaven, hvorfor en måling af den gennemsnitlige eller højeste responstid er mere sigende. Agawi fortæller, at de vil lave målinger på dette senere, ligesom de også vil lave målinger på nyere smartphones og tablets.

Responstiden på en touch-skærm kan afhænge af flere faktorer, herunder selve touch-teknologien i skærmen, touch-sensoren og ikke mindst styresystemet i enheden. Det er også afgørende, hvor hurtigt selve skærmpanelet reagerer på kommandoen efterfølgende, og derfor kan skærmens responstid og frekvens (de fleste mobilskærme kører 60 Hz) også spille ind. En hurtig processor kan ”oversætte” berøringer til telefonens styresystem, men processoren i en smartphone er langt fra afgørende i denne sammenhæng.

Sat i perspektiv

For at sætte tallene i perspektiv, så har de bedste gamer PC-skærme i dag ”input lag” på 0 ms. De bedste tv-skærme ligger på omkring 10-15 ms. Afhængigt af hvem du spørger, vil gamere sige, at alt over 20-30 ms er ubrugeligt, men til den gennemsnitlige person er 40-100 ms typisk nok til at give en oplevelse af minimal forsinkelse i et spil styret med mus eller spilcontroller.

iPhone 5 og Sonys Xperia P var blandt de første til at tage ny såkaldt in-cell touch-teknologi i brug. FlatpanelsDK forklarer i denne fokusartikel forskellen på in-cell og on-cell touch-teknologi.

Flere producenter har søsat forskningsprojekter for at nedbringe responstiden på touch-skærme, herunder Microsoft, som demonstrerer deres forskning i videoen herunder. Paradoksalt nok er det dog endnu ikke kommet deres Windows Phone-enheder til gavn.



- Kilde: Agawi

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |