Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOpdateringer på 4K tv-kanaler fra IFA - FlatpanelsDK

Opdateringer på 4K tv-kanaler fra IFA

13 Sep 2013 | Rasmus Larsen |

4K-fladskærme var overalt på IFA i Berlin, men der mangler stadig metoder til at få 4K-indholdet ud i stuerne. Det kommer vi til at høre mere om på kommende fagmesser, men der var også lidt opdateringer på IFA. Vi giver et lille overblik over udviklingen indenfor tv-kanaler i 4K.

Opdateringer på 4K tv-kanaler fra IFA

Først og fremmest kunne Samsung sammen med Eutelsat demonstrere en 4K demo-kanal på IFA. Tv-kanalen kom egentlig op og køre allerede tidligere på året, men på IFA så vi demonstrationer på udvalgte Ultra HD-skærme fra Samsung.

Eutelsat 4K tv-kanal
Demonstration af Eutelsats 4K demo-kanal på IFA 2013


I demonstrationen med Samsung sendte Eutelsat via satellit og DVB-S2 med fire streams i Full HD, som så blev kombineret til et 4K-billede i den anden ende. Billedfrekvensen var 50 billeder per sekund og bitraten 40 Mbit/s, komprimeret med mpeg4.

DVB – dem som står bag DVB tuner-standarderne – havde også en finger med i spillet. Ud over ovenfornævnte, demonstrerede DVB også hvordan de kunne sende en 4K tv-kanal komprimeret med HEVC – altså den næste standard efter mpeg4. Det skete sammen med satellitoperatøren Astra og Sky Deutschland via en Astra-satellit.

Endelig demonstrerede DVB-gruppen, hvordan et 4K-signal kunne leveres via DVB-C2, altså næste generation af kabel-tv-tunere. Her kom signalet først ned via satellit og blev så sendt ud i et kabel-tv-net til en DVB-C2 tuner. DVB er helt klart opsat på at få 4K til at fungere via tv-kanaler, tyder det på.

Testsignaler af fodboldkampe i 4K

Den engelske tv-udbyder Sky talte også om 4K på IFA. Sky sendte den første test af en direkte sportsevent i 4K lige i starten af september før IFA startede. Testtransmissionen blev sendt på Skys rigtige tv-net, som også bruges kommercielt, men fodboldkampen mellem West Ham og Stoke kunne dog kun ses på Skys hovedkvarter. Sky sendte i 50 billeder per sekund. På IFA fortalte Sky, at de arbejder med blandt andet BBC om at definere standarder indenfor 4K tv-kanaler i det såkaldte UK UHD Forum.

I forbindelse med 4K er tv-udbyderne også begyndt at tale lidt om at sende fodbold ud i forskellige vinkler, så forbrugerne selv kan skifte vinkel. Det samme talte man om dengang Blu-ray kom frem, men det blev aldrig rigtig taget i brug.

På trods af lidt sporadiske demonstrationer og forsøg med 4K-kanaler på IFA, så er vi dog stadig i en meget tidlig fase. Nu kom HDMI 2.0 standarden på plads på IFA, men der er stadig mange brikker, som skal falde på plads. DVB skal lave tuner-standarder, næste komprimeringsstandard efter mpeg4 kaldet HEVC skal på plads og så skal alle encoder- og decoder-boksene i hver ende udskiftes – inklusiv i dit hjem.

Du kan læse mere om udviklingen indenfor 4K / Ultra HD her.



Flere nyheder

Sennheiser Ambeo

Sennheiser lancerer Ambeo-soundbar med 3D-lyd til 19.000 kr.

20 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Dell gaming OLED monitor

Alienware lancerer 55" OLED gaming-monitor uden HDR, HDMI 2.1

20 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Canvas

Canvas er kraftfuld HiFi-fod med 'ægte 3D-lyd' til LG OLED TV

20 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple TV+ skal angiveligt koste $10/md, indholds-budget hævet med $5 mia.

20 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Disney+

Disney+ vil kunne streames på bl.a. Apple TV, Android TV & konsoller

19 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Kastanjemanden Netflix

'Kastanjemanden' bliver Netflix's næste danske tv-serie

19 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Vincent Teoh

Vindere af HDTVTest's 2019 'blindtest' fundet

19 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
LG OLED

LG øger produktion af 77" OLED næste år

19 Aug 2019 | Rasmus Larsen |