Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStofa giver frit valg på tv & start forfra+ - FlatpanelsDK

Stofa giver frit valg på tv & start forfra+

09 Sep 2013 | Rasmus Larsen |

Stofa er på vej med en række nye initiativer. Fra årsskiftet vil Stofa tilbyde frit valg af tv-kanaler, Start Forfra+ som lader seere gå 48 timer tilbage samt flere muligheder for at se tv på farten. Stofa lukker også for analogt tv i 2014.

Stofa giver frit valg på tv & start forfra+

Stofa er gået i offensiven og udfordrer YouSee med en række nye funktioner og tiltag. Det mest markante bliver Stofas frie valg af tv-kanaler, som går i luften i starten af det nye år. Så snart en Stofa-kunde har grundpakken kan samtlige tv-kanaler tilføjes enkeltvis. Priserne per tv-kanal ligger på mellem 10 og 40 kroner.

Stofa på IFA
Stofa lancerer frit valg af tv-kanaler i det nye år


Stofa præsenterer også Start Forfra+. Konceptet er allerede kendt i Danmark, hvor en del danskere bruger det til at starte en udsendelse forfra, hvis de kommer for sent ind i den. Stofa udvider nu konceptet, så man kan gå hele 48 timer tilbage på samtlige tv-kanaler.

Stofa på IFA
Stofa udvider deres Start Forfra, så seerne kan gå 48 timer tilbage


Stofa udvider også deres web tv og web tv to go, så Stofa-kunder nu kan se alle deres tv-kanaler på PC, tablet og smartphone, uanset om de er hjemme eller på farten indenfor Danmarks grænser.

Stofa på IFA
Web-tv udvides så det gælder alle tv-kanaler


Stofa ser generelt deres interaktive tjenester som en succes, fortæller de. Stofa oplyser, at 50 % af de kunder som har adgang, bruger det. Det vil Stofa gerne bygge videre på og derfor lukker de ned for det analoge tv-net i 2014, og indfører fuld digitalisering, som giver nye muligheder. Det gælder dog kun Stofas eget tv-net (cirka 68.000 kunder), for i antenneforeninger er det op til den enkelte forening at tage et valg. Stofa vurderer, at kun omkring 10 % af deres kunder stadig bruger analogt tv, og dem har Stofa intentioner om at hjælpe i overgangen til digitalt tv.

Med de nye tiltag melder Stofa sig klar til fremtiden; klar til at udfordre YouSee.



Flere nyheder

Sennheiser Ambeo

Sennheiser lancerer Ambeo-soundbar med 3D-lyd til 19.000 kr.

20 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Dell gaming OLED monitor

Alienware lancerer 55" OLED gaming-monitor uden HDR, HDMI 2.1

20 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Canvas

Canvas er kraftfuld HiFi-fod med 'ægte 3D-lyd' til LG OLED TV

20 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple TV+ skal angiveligt koste $10/md, indholds-budget hævet med $5 mia.

20 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Disney+

Disney+ vil kunne streames på bl.a. Apple TV, Android TV & konsoller

19 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Kastanjemanden Netflix

'Kastanjemanden' bliver Netflix's næste danske tv-serie

19 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Vincent Teoh

Vindere af HDTVTest's 2019 'blindtest' fundet

19 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
LG OLED

LG øger produktion af 77" OLED næste år

19 Aug 2019 | Rasmus Larsen |