Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBrillefri 3D-skærme kommer før årets udgang - FlatpanelsDK

Brillefri 3D-skærme kommer før årets udgang

08 Aug 2013 | Rasmus Larsen |

En ny brillefri 3D-teknologi kaldet Ultra D får debut senere på året og modtager rossende ord efter første fremvisning. En af de første tv-folk til at se det i aktion, siger, at det var ”good enough to give me goose bumps during a 3D demonstration of Life of Pi”. De første tv med teknologien kommer i slutningen af året.

Brillefri 3D kommer før årets udgang

Der har været forsket i brillefri 3D gennem mange år og Toshiba har da også lanceret et brillefri 3D-tv, men det er ikke blevet en succes pga. høj pris og dårlig 3D-teknologi. Det håber firmaet Stream TV at ændre på med deres Ultra D-teknologi. Teknologien blev første gang vist frem på CES 2013 i januar, men er sidenhen blevet videreudviklet. Teknologien virker på både LCD/LED og OLED-skærme og kan give 3D helt uden 3D-briller eller andet udstyr. Folkene bag fortæller, at man sågar kan se 3D-effekten fra alle vinkler, tæt på og langt fra.

Ultra D
Teknologien kaldes Ultra D og giver 3D helt uden 3D-briller

En af de første, som har set teknologien i aktion er Mark Henninger fra AVSforum, som siger: ”I have never seen anything like it” og at 3D-effekten var ”good enough to give me goose bumps during a 3D demonstration of Life of Pi”. Han roser generelt oplevelsen og peger kun på meget få svaghedstegn. Teknologien udnytter den ekstremt høje 4K-opløsning, hvor der er pixels nok til at skabe en illusion af 3D. 3D-opløsningen er ikke fuld 4K, men højere end Full HD, siger Stream TV. Ultra D kræver herudover en chip i tv’et, som tager sig af billedbehandlingen samt en tynd film foran skærmen, som angiveligt ikke påvirker hverken 2D-billedkvaliteten, betragtningsvinklerne eller lysstyrken på tv’et. Ultra D-teknologien bliver integreret i de første tv allerede i slutningen af 2013. Der er tale om kinesiske Hisenses kommende Ultra HD-tv på 50, 58 og 65”. Teknologien vil også blive integreret i en 31” 4K PC-skærm. Dolby og Philips arbejder på en tilsvarende brillefri 3D-teknologi kaldet Dolby 3D. Læs hele rapporten fra Mark Henninger her. Er du klar på endnu en omgang 3D, hvis det denne gang fungerer uden 3D-briller? - Kilde: AVSforum & Stream TV



Flere nyheder

B&O Beosound Stage soundbar

Første indtryk: Beosound Stage soundbar & BeoVision Harmony TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Hisense IFA 2019

Hisense fremviser 8K, 21:9-skærm, 'Arc' TV & dobbelt-lags LCD TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Filmstriben Apple TV

Bibliotekernes Filmstriben klar på Apple TV

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
See Apple TV+

Apple: Sådan streames 4K Dolby Vision & Atmos fra Apple TV+

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Sharp Android TV

Sharp satser på Android TV i europæisk comeback

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Philips 8K OLED

Philips fremviser 8K OLED TV

11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
FireTV soundbar

Soundbarer med indbygget TV-platform er en trend

11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
LG 8K OLED

Første 8K OLED TV koster 30.000... Euro

11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |