Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips' første 4K TV i ny 9000-serie lækket - FlatpanelsDK

Philips' første 4K TV i ny 9000-serie lækket

08 Jul 2013 | Rasmus Larsen |

Detaljer, specifikationer og et billede, der viser Philips' første Ultra HD-tv er blevet lækket på internettet, ifølge Digitalversus. Ultra HD-tv’et er en del af Philips' nye 9000-serie, som kommer i 65 og 84”.

Philips’ første 4K TV i 9000-serie lækket

Tilbage i marts forlød det, at Philips’ første Ultra HD-tv vil debutere på IFA i september. Philips' nye 9000-serie er nu blevet lækket, hvilket bekræfter spekulationerne omkring 4K-opløsning.

Philips new 4K 9000 series
Et lækket billede, der angiveligt viser Philips’ nye 4K 9000-serie

Philips' nye 9000-serie vil efter sigende blive lanceret i 65 og 84 tommer med en opløsning på 3840x2160 pixels: også kaldet Ultra HD eller 4K. Et sløret billede af tv’et er også blevet delt på nettet. Det viser et tv med en tynd, sort ramme og en lille bar nederst, hvori Philips-logoet ses. Baren er karakteristisk for Philips og billedet virker ægte. Ud over 4K-panelet, vil tv’et byde på passiv 3D-teknologi, der bruger samme 3D-briller som biograferne, samt Philips’ nye billedmotor Ultra Pixel HD Engine med et skaleringssystem, som kan opskalere tv-kanaler, DVD og Blu-ray. På et lækket specifikationsark nævner Philips også et såkaldt Ultra 900 Hz-system, som skal gøre bevægelser mere flydende. Idet Philips’ tv benytter passiv 3D-teknologi tyder det på, at Philips vil bruge LGs nye Ultra HD-paneler, som går i produktion snart.

Philips nye 4K 9000-serie
Et lækket specifikationsark, der beskriver Philips’ new 9000-serie

Philips' nye 9000-serie vil naturligvis også tilbyde alle Philips’ Smart TV-funktioner, herunder TV-apps og streamingtjenester. Derudover synes Philips at antyde, at Smart TV-platformen også understøtter 4K-streaming. Philips' nye 9000-serie vil blive afsløret officielt på IFA 2013 i Berlin til september. Ifølge kilderne kommer det i 65" kaldet 65PFL9708 og i 84" kaldet 84PFL9708, men vi kan ikke udelukke en 55" version. - Kilde: Digitalversus



Flere nyheder

B&O Beosound Stage soundbar

Første indtryk: Beosound Stage soundbar & BeoVision Harmony TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Hisense IFA 2019

Hisense fremviser 8K, 21:9-skærm, 'Arc' TV & dobbelt-lags LCD TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Filmstriben Apple TV

Bibliotekernes Filmstriben klar på Apple TV

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
See Apple TV+

Apple: Sådan streames 4K Dolby Vision & Atmos fra Apple TV+

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Sharp Android TV

Sharp satser på Android TV i europæisk comeback

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Philips 8K OLED

Philips fremviser 8K OLED TV

11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
FireTV soundbar

Soundbarer med indbygget TV-platform er en trend

11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
LG 8K OLED

Første 8K OLED TV koster 30.000... Euro

11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |