Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTo første 4K-afspillere lanceret - Danmark må vente - FlatpanelsDK

To første 4K-afspillere lanceret - Danmark må vente

04 Jul 2013 | Rasmus Larsen |

4K-fladskærme er landet på markedet, men 4K-afspillerne har haltet efter. Her i juli kommer de to første 4K-afspillere i handlen i USA, efterfulgt af nye online 4K-filmtjenester. I Danmark – og Europa - må vi dog vente forhåbningsfuldt indtil videre.

To første 4K-afspillere lanceret

Sony har netop sendt deres første 4K-afspiller, FMP-X1, i handlen i USA til en pris på $699 dollars. Afspilleren har en indbygget harddisk på 2 TB til at lagre film i den langt højere 4K-opløsning. Og til efteråret kommer Sonys egen 4K-filmtjeneste, der har fået navnet Video Unlimited 4K, hvorfra brugere kan købe og leje film og tv-serier i 4K. Sonys 4K-afspiller virker dog kun til Sonys 4K-tv og alle film skal downloades, ikke streames.

Sony FMP-X1
FMP-X1 er Sonys første 4K-medieafspiller – men den kommer ikke til Danmark lige foreløbigt

Firmaet RED, der måske nok er bedst kendt for deres kameraer til filmfolk, er også begyndt at sende deres 4K-afspiller ud til de kunder som har forudbestilt. Den er noget dyrere end Sonys idet den koster $1750 dollars, men til gengæld vil den virke til alle 4K-fladskærme og ligeledes åbne op for tv-apps og tv-tjenester, der vil levere indhold i 4K. Det kunne f.eks. være Netflix.

Redray Player
REDRay 4K-afspilleren er netop lanceret i USA, men der er ikke meldt noget ud omkring lanceringsplaner i Europa

Afspilleren har fået navnet REDRay Player og i stedet for at satse på en download-filmtjeneste, siger folkene hos RED, at brugeren kan streame film i 4K, så længe vedkommende har en internetforbindelse på minimum 25 Mbit/s. Ligesom hos Sony, er REDs online 4K-filmtjeneste endnu ikke åbnet. RED kalder deres kommende 4K-onlinetjeneste for Odemax.

Danmark – og Europa - må vente

På trods af, at både Sonys 4K-tv på 55 og 65” og Samsungs 85” Ultra HD-tv er i handlen herhjemme, står Danmark ikke øverst på listen over lanceringslandene for de nye 4K-afspillere. Faktisk er hele Europa forbigået i Sonys lancering i første omgang. Forklaringen skal findes i rettigheder til de film, der vil indgå 4K-filmtjenesten. For selvom Sony selv har produceret filmene, så ejer de ikke rettighederne til dem i Europæisk regi. I Europa forhandles rettigheder også ofte for hvert enkelt land. Selv hvis Video Unlimited 4K-tjenesten skulle komme til dele af Europa i år, ser det sløjt ud for dansk deltagelse, da Sonys normale Video Unlimited (uden 4K) slet ikke findes herhjemme endnu. Sonys 4K-filmtjeneste skal dog angiveligt fungere på den kommende PlayStation 4, så lad os krydse fingre for at Sony har noget klar samtidig med lanceringen op til jul. REDs REDRay Player er i handlen i USA nu, men her synes chancerne for en snarlig Europæisk lancering lidt større. Odemax, som er den onlineplatform hvorfra film og tv-apps kan tilgås, starter op i USA, men kilder peger på, at der er angiveligt også placeret servere i Europa og Asien. RED har ikke givet nogen officiel udmelding mht. Europa, så indtil videre ved vi intet med sikkerhed – ud over, at Europa ikke er med i første runde. Indtil videre må vi således se os forbigået på 4K-afspillerfronten i Danmark og Europa som helhed. Vi krydser fingre for, at der ændrer sig før udgangen af 2013.



Flere nyheder

Sony Crystal LED

Sonys første microLED-skærme koster millioner

16 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
YouTube HTML5

YouTube udfaser sin browser-løsning til TV

16 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
B&O Beosound Stage soundbar

Første indtryk: Beosound Stage soundbar & BeoVision Harmony TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Hisense IFA 2019

Hisense fremviser 8K, 21:9-skærm, 'Arc' TV & dobbelt-lags LCD TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Filmstriben Apple TV

Bibliotekernes Filmstriben klar på Apple TV

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
See Apple TV+

Apple: Sådan streames 4K Dolby Vision & Atmos fra Apple TV+

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Sharp Android TV

Sharp satser på Android TV i europæisk comeback

12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Philips 8K OLED

Philips fremviser 8K OLED TV

11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |