Nyt OLED-tv-panel er verdens største
Taiwanske AUO præsenterer i disse dage detaljer om et 65” OLED-TV-panel på SID-udstillingen. OLED-TV-panelet er dermed også det største hidtil.Verdens største OLED-tv-panel vist frem
De store OLED-TV er stadig fraværende, selvom det er halvandet år siden, at både Samsung og LG første gang meldte dem på vej. De havde begge to 55” versioner klar og tilbage i januar viste Sony og Panasonic begge et 56” OLED-TV frem.Taiwanske AUO præsenterer detaljer om en endnu større model på SID-konferencen i Vancouver i disse dage. AUO havde godt nok ikke en prototype af OLED-TV’et med, men fortæller, at 65" tv'et er produceret og at resultatet er overbevisende. AUO siger, at der ingen ujævnheder er i lysfordelingen på panelet og at billedkvaliteten er sublim. AUO producerer ikke selv tv-skærme, men sælger i stedet skærmpaneler til andre producenter, der bruger panelet i deres tv-skærme. AUO har også været med i udviklingen af Sony og Panasonics 56” 4K OLED-TV. AUO fortæller ikke, hvornår de vil starte masseproduktionen af panelet.
AUO har tidligere vist denne 32” OLED-TV prototype frem